08. oktober 2020
Stiftsmuseet

Foto: Museum Lolland-Falster

Våben, vold og død

Omkring 4000 f.v.t. sker én af de største forandringer i vores historie: landbruget bliver indført i Danmark.

 

Men hvis du tror, at dette blev begyndelsen på en hyggelig Morten Korch-idyl, kan du godt tro om. Bondestenalderen var én af de mest voldelige perioder i vores oldtid. Mange skeletter bærer spor efter voldsomme læsioner – og rundt omkring i Europa vidner massegrave om uhørt brutalitet og makabre ritualer.

 

“Denne aften kan godt blive lidt drabelig og makaber, men det skal nok alligevel blive meget hyggeligt,” fortæller Marie Brinch, arkæolog ved Museum Lolland-Falster og fortsætter: “Jeg glæder mig til at give et indblik i denne fantastiske periode, hvor våben, vold og død bliver aftenens tema.”

 

Men bønderne havde også et andet våben, som de spredte ud over Europa. Det er i denne periode, vi ser de første spor efter sygdomsepidemier – måske endda en pestepidemi!

 

Kom til et spændende foredrag om bondestenalderens skyggeside!

 

Da vi pga. forsamlingsforbud kun må være 25 personer i foredragslokalet, SKAL billetter bestilles på forhånd. Billetter købes på forhånd HER.

 

Hvor: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo

Hvornår: 28. oktober kl. 19-21

Pris: 95 kr.