Vejen forbi gården

På det ældste kortmateriale over Søllestedgårds jorder fra 1807 gik den let bugtede vej fra Søllested endnu gennem avlsgården for at fange den snorlige vej mod Vesterborg nord for herregården - anlagt så hovedbygningen udgjorde vejens point de vue.

Vejnettet - som kan føres tilbage til 1500-tallet - vidner om, at herregården udgjorde en central funktion i lokalsamfundet og var et sted, vejene førte til langt snarere end forbi. I forlængelse af den landskabelige transformering, som landboreformernes rationelle tilgang medførte, blev den vejen mod Vesterborg formentlig udrettet og nyanlagt i slutningen af 1700-tallet samtidig med alléen mod øst. Det bugtede vejforløb mod Søllested fortæller, at dette stræk ikke havde herskabets interesse og formentlig kun blev benyttet af landsbyens hovbønder.

I takt med at avlsgården på Søllestedgård blev fornyet fra 1830'erne og frem, skete der en omlægning af vejforløbet ved herregården. Fra at have udgjort et knudepunkt i områdets vejnet blev vejen ved Søllestedgård nu ført uden om gårdsrummet. I første omgang via en retvinklet vej tæt forbi gårdens smedje og branddam. Den samtidige åbning af gårdsanlægget og forskydningen af avlsgårdens længer bidrog yderligere til sløringen af Søllestedgårds tidligere position som centrum i vejnettet. Det var dog først ved omfartsvejens anlæggelse i det 20. århundrede, at herregården endeligt mistede de sidste rester af funktionen som knudepunkt.

Nedlæggelsen af ledstederne ved vejnettets overgang til Søllestedgårds herregårdsmarker har bidraget yderligere til herregårdens reducerede position i vejnettet. Ved skellet på den nuværende Frisenlundvej eksisterede i 1840'erne et simpelt led i forlængelse af herregårdsmarkernes skel, der i anledning af kongebesøg blev pyntet op med grønt og flag. Lignende enkle ledsteder fandtes formentlig også ved Søllested, mens ledstedet i skoven øst for gården - anlagt for at holde skovens dyr ude af markerne - fik et mere herskabeligt udtryk flankeret af to huse.

Tilbage af det oprindelige vejnet tæt ved gården er i dag det markante hegn mellem Søllestedgård og dyrehaven bevaret, ligesom den første omfartsvej tæt ved gården forbi smedjen ligeledes er synlig. Tilbage af ledstederne er kun de tilstødende markskel og skovgrænser nord og øst for gården, mens overgangen til Søllested ikke længere er synlig.