Søllested

Søllestedgård er som hovedparten af middelalderens herregårde
opstået i en landsby. Til forskel fra andre landsbyer forsvandt
Søllested trods herregårdens tilstedeværelse imidlertid ikke. Byen
opretholdtes, måske i kraft af kirken, i en yderst reduceret
størrelse underlagt herregården. I 1664 var der fire gårde og 24
huse i og omkring landsbyen, mens Søllested i 1833 blev opgjort til
tre gårde, ti huse med jord og fem uden jord.
Søllestedgårds synlighed i den lille landsby har igennem
historien markeret sig med forskellig intensitet. I gårdens
glansperiode i 1600-tallet under familien Steensen tyder det på, at
der blev arbejdet ihærdigt på at skabe en forbindelse mellem
herregården og landsbyen. Især i kirken, der blev gjort til
patronatskirke for gårdens ejere med herskabsstole, gravkapel og nu
forsvundne anetavler. I 1688 fremgår det, at landsbyens fire
fæstegårde var blevet egaliseret med en ensartet størrelse på 6
tdr. hartkorn pr. gård. Egaliseringen skyldtes uden tvivl et hensyn
til administrationen af landgildet og hoveribyrden fra de fire
gårde, der som nærmest liggende fæstegods sammen med husmændene
holdt for, når der skulle ydes hoveri.
Søllestedgårds engagement og synlighed i landsbyen formindskedes
omkring 1700 - bl.a. ved salget af kirken til Øllingsøe i 1709 - og
op igennem det 18. århundrede begrænsede gårdens tilstedeværelse i
landsbyen sig til et administrativt greb og mindre økonomisk gaver.
Som det fremgår af sognets fattigprotokol fra 1768 ydede
Søllestedgård støtte på lige fod med områdets andre velhavere til
fattigforsorgen og fattighuset, som var placeret i Skovlænge og
under opsyn af sognets præst. Et mindre fattighus findes ved
Søllested Kirke - opført omkring 1777 - og indrettet til to
familier.
Åbningen af Lollandsbanen i 1874 og den samtidige oprettelse af
en station i Søllested var kulminationen på den genvundne
forbindelse mellem Søllestedgård og Søllested i 1800-tallet,
motiveret af nye handelsforbindelser og en begyndende udbygning af
byen. I takt med det kommunale selvstyres etablering fra 1841
engagerede Søllestedgårds ejere sig på ny i byen, bl.a. i
folkehøjskolens etablering og alderdomshjemmets opførsel.
Kendetegnende for Søllestedsgårds aktiviteter i Søllested i
1800-tallet var en velvillighed og et stort engagement, uden det
dog har ladet sig manifestere i en fysisk iscenesættelse i
byen.