Arbejderhuse

Søllestedgårds arbejderhuse er placeret langs alléen fra Abed og
i umiddelbar nærhed af avlsgården. Arbejderhusene daterer sig fra
forskellige tidsperioder fra slutningen af 1700-tallet og frem. De
ældste huse findes langs alléens to sider - på Originalkortet fra
1807 placeret symmetrisk overfor hinanden - hvilket yderligere
understregede alléens herskabelige karakter.
Mens Søllestedgårds folkehold i 1780'erne var en del af gårdens
husstand, fremgår det i folketællingerne fra 1801, at en del af
personalet nu var flyttet i selvstændige husstande i huse ved
herregården - en del langs aksen mod Abed. Det ene af de symmetrisk
placerede arbejderhuse i kanten af skoven husede herregårdens
"lafoged" Rasmus Johansen, mens skytten Andreas Bruun residerede i
det endnu bevarede hus på hjørnet af Troelsebyvej. I området
fandtes yderligere boligen til gartneren, skovfoged og en
daglejer.
Placeringen af gårdens personale i arbejderhusene opretholdtes så
længe A.C. baron Knuth ejede Søllestedgård. I de første årtier
efter L. Jørgensens overtagelse tyder det på, at der skete en
reducering i herregårdens folkehold, ligesom dette blev betalt via
herregårdens fæstegårde som eksempelvis skytten, der frem til 1831
boede i en gård i Tjennemarke, og forvalter Priergård, der ved
siden af sit embede drev en af herregårdens tre fæstegårde i
Søllested - omend uden fæstebrev.
Arbejderne blev sideløbende med fremgangen på herregården fra
1840'erne igen trukket ind og bosat på eller umiddelbart ved
Søllestedgård. Samtidig blev arbejderhusene suppleret med nyopførte
familiehuse, idet frasalget af fæstegårdene og hoveriets afløsning
medførte et nyt behov for huse til gårdens støt stigende antal
tjenestefolk. I løbet af 1900-tallet blev gårdens arbejderhuse
delvis fornyet og indrettet til nye typer arbejdere. I 1932 blev
antallet af arbejderhuse opgjort til 17 boliger fordelt på en
villa, to beboelseshuse, 11 arbejderhuse samt en skovfoged- og to
skovløberboliger.
Søllestedgårds arbejderhuse er i dag præget af et gennemgående
enkelt udtryk, der trods for forskelligartet byggeteknik og
opførelsestidspunkt alligevel tilfører dem et ensartet præg, der
underlægger sig herregårdens statelige hovedbygning.