Vejforløbet

Vejforløbet til Pederstrup fra nord og syd er kendetegnet ved et
bugtet forløb, der oprindeligt var styret af søens og skovenes
udstrækning. Især vejen fra Vesterborg er præget af mange sving, og
idet den er placeret på en vandskelsgrænse, er den formentlig
jævnaldrende med den jyske hærvej.
Vejnettet mod nord grener sig ud i vejen til Horslunde langs
Bøgeskoven og i et ret forløb mod Svinsbjerg frem til
Bøgeholtskoven, hvor den får det bugtede forløb igen. Det nærmeste
vejnet ved Pederstrup er formentlig blevet udrettet i forbindelse
med Peder von Brandts byggeaktiviteter, der dog kun i mindre grad
berørte de primære ankomstveje. Jævnfør Pontoppidans Den Danske
Atlas var vejene kantet af allétræer i 1767, hvilket bekræftes af
en beskrivelse fra 1833, hvor allétræerne dog blev beskrevet som
popler og dermed også udfylde en praktisk hegnfunktion.
Frem til omlægningen af herregården i midten af 1800-tallet
førte vejnettet tæt forbi hovedbygningen ind over den foranliggende
gårdsplads, som det også var tilfældet på avlsgården Skelstofte
frem til 1874. Pederstrup udgjorde på det tidspunkt endnu et
knudepunkt i området som administrativt centrum og stedet, hvor
fæstebøndernes hoveri skulle erlægges. Fra Horslunde førte vejen
forbi grevskabets Tinghus ved Bøgeskoven, videre ind forbi
herregårdens prydhave og gennem en muret port i ride- og
hestestalden, hvorover ridefogeden under Peder von Brandt
residerede. Herfra førtes den gennem det åbne gårdsrum, forbi det
gule hus, for at fange vejen mod syd til Vesterborg eller østover
gennem et led ud i aksen over engene.
De karakteristiske rækker af popler samt gårdens alléer må
allerede i midten af 1800-tallet være blevet erstattet af
hækforløb, som det bl.a. fremgår af et maleri fra begyndelsen af
1860'erne. Gården var nu blevet afgrænset fra omgivelserne af en
lav beplantning, som også flankerede den østlige akse. Langs vejen
mod Svinsbjerg findes endnu partier af disse hække, som erstattede
de stynede popler, i takt med at dræningen af områdets jorder
iværksattes.
Bøgehækken om parken og omlægningen af vejforløbet blev
formentlig etableret ved avlsgårdens flytning i 1868-69. Næsten som
symbol på herregårdens mistede greb om lokalområdet forsvandt den
direkte fysiske forbindelse mellem herregården og landskabet. En
distancering og hierarkisering havde fundet sted, så det nu kun var
herskabet og dets gæster, der havde adgang til hovedbygningens
nærområde, omlagt efter nye planer i 1872. Områdets daglige færden
førtes nu udenom hovedbygningen.
Vejforløbet om gården var endnu i 1930'erne kendetegnet ved
sammenhængende hækforløb, som siden er blevet fjernet. I dag
fremstår vejene til Pederstrup endnu bugtede med spredte vejtræer,
der er eneste vidnesbyrd om den oprindelige markering af
vejforløbene via en beplantning. Strækket fra Vesterborg over
Pederstrup til Kong Svends Høj er siden 1988 udlagt til Museumsvej
og er forsynet med opstillede originale mile- og
mærkesten.