Den landskabelige romantik

I området omkring Pederstrup fra Skelstoftes bølgende
herregårdsjorder i syd til Kong Svends Høj i nord er der bevaret
flere forstyrrende elementer i landbrugslandskabet. Dette til trods
for, at C.D.F. greve Reventlow iværksatte en mønsterværdig
transformering af sit grevskabs jorder til et rationelt,
gennemkultiveret og struktureret produktionslandskab, der i stor
stil fjernede disse fortidens forstyrrende træk i fremdriftens
navn.
Ganske ekstraordinært skånede C.D.F. greve Reventlow i sit
arbejde på at underlægge landbrugslandskabet en strukturel
inddeling flere af de store solitære træer samt gamle gravhøje i
sine marker. Trods en fremtidsvision om at alt "... unyttigt krat
bortryddet [og] alle kampesten brugte til varig indhegning med
stengærder...", og at bønderne, som bl.a. Christian Poulsen mødte i
1776 i Ravnsborg, var godt i gang med at fjerne store stendysser,
så var C.D.F. greve Reventlow ikke blind for træernes og
oldtidshøjenes landskabelige virkning på sine egne marker. I
overensstemmelse med periodens sværmeri for historien, det
naturlige og det skønne blev de bevaret for at give området
karakter.
Slutningen af 1700-tallet var ikke blot kendetegnet af det
rationelle og oplyste virke, som C.D.F. greve Reventlow
repræsenterede, men også af et hidtil uset natursværmeri med fokus
på fortiden og den uspolerede natur, som fik tillagt en uskyldsren
og god værdi - kilden til ægte menneskelig dannelse. Modsat
tendensen i periodens herskabsbyggeri forsynedes Pederstrup i
1810'erne ikke med et romantisk haveanlæg med kunstigt anlagt
gravhøje og strategisk placerede træer, men derimod af en
landskabszone om herregården, der flyttede romantikken ud i
landskabet. Fra den idylliske Vesterborg Sø mødtes blikket ved
ankomsten til grevskabets jorder af Skelstoftes let bakkede marker
med de ædle fritstående træer, inden vejen gennem forpagtergården
førtes ind i alléens skygge, forbi gravhøjene i Ludvigshave og frem
mod Pederstrup og udsigten til søen.
Områdets store fortidsminder som Kong Svends Høj og Glentehøjen
blev udgravet og undersøgt i henholdsvis 1780 og 1826, mens de
solitære træer blev navngivet - eksempelvis Grevindebøgen og
Stenhøjsegen - alt tillagt fortællinger, sværmerier og romantiske
egenskaber, der bidrog til at skabe ærefrygt for naturens
historiske monumenter.
Flere træer er gået til igennem årene - bl.a. som ofre for
sygdom og storme - men området er endnu kendetegnet ved de smukke
træer, der ved en frivillig naturfredning foranlediget af den
sidste ejer af Pederstrup, Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard
greve Reventlow, iværksattes 16. februar 1924.