Den landskabelige romantik

I området omkring Pederstrup fra Skelstoftes bølgende herregårdsjorder i syd til Kong Svends Høj i nord er der bevaret flere forstyrrende elementer i landbrugslandskabet. Dette til trods for, at C.D.F. greve Reventlow iværksatte en mønsterværdig transformering af sit grevskabs jorder til et rationelt, gennemkultiveret og struktureret produktionslandskab, der i stor stil fjernede disse fortidens forstyrrende træk i fremdriftens navn.

Ganske ekstraordinært skånede C.D.F. greve Reventlow i sit arbejde på at underlægge landbrugslandskabet en strukturel inddeling flere af de store solitære træer samt gamle gravhøje i sine marker. Trods en fremtidsvision om at alt "... unyttigt krat bortryddet [og] alle kampesten brugte til varig indhegning med stengærder...", og at bønderne, som bl.a. Christian Poulsen mødte i 1776 i Ravnsborg, var godt i gang med at fjerne store stendysser, så var C.D.F. greve Reventlow ikke blind for træernes og oldtidshøjenes landskabelige virkning på sine egne marker. I overensstemmelse med periodens sværmeri for historien, det naturlige og det skønne blev de bevaret for at give området karakter.

Slutningen af 1700-tallet var ikke blot kendetegnet af det rationelle og oplyste virke, som C.D.F. greve Reventlow repræsenterede, men også af et hidtil uset natursværmeri med fokus på fortiden og den uspolerede natur, som fik tillagt en uskyldsren og god værdi - kilden til ægte menneskelig dannelse. Modsat tendensen i periodens herskabsbyggeri forsynedes Pederstrup i 1810'erne ikke med et romantisk haveanlæg med kunstigt anlagt gravhøje og strategisk placerede træer, men derimod af en landskabszone om herregården, der flyttede romantikken ud i landskabet. Fra den idylliske Vesterborg Sø mødtes blikket ved ankomsten til grevskabets jorder af Skelstoftes let bakkede marker med de ædle fritstående træer, inden vejen gennem forpagtergården førtes ind i alléens skygge, forbi gravhøjene i Ludvigshave og frem mod Pederstrup og udsigten til søen.

Områdets store fortidsminder som Kong Svends Høj og Glentehøjen blev udgravet og undersøgt i henholdsvis 1780 og 1826, mens de solitære træer blev navngivet - eksempelvis Grevindebøgen og Stenhøjsegen - alt tillagt fortællinger, sværmerier og romantiske egenskaber, der bidrog til at skabe ærefrygt for naturens historiske monumenter.

Flere træer er gået til igennem årene - bl.a. som ofre for sygdom og storme - men området er endnu kendetegnet ved de smukke træer, der ved en frivillig naturfredning foranlediget af den sidste ejer af Pederstrup, Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard greve Reventlow, iværksattes 16. februar 1924.