Alléen til Højbygård

Samhørigheden med Højbygård efter Poul Abraham Lehns overtagelse
af Lungholm i 1784 lader sig fysisk aflæse i den snorlige vej, som
i dag løber mellem de to gårde og som må være anlagt umiddelbart
efter overtagelsen i 1780'erne.
På et kort fra 1772 - opbevaret på Lungholm - er vejen til
Højbygård ikke indtegnet. Når hovbønderne skulle transportere årets
høst til udskibning i Kragevig - som det fremgik af
forpagtningskontrakten i 1782 - gik turen formentlig over Rødby og
derfra videre nordover. Ved hoveriforeningen i 1796 fremgår det
imidlertid, at bønderne nu også skulle udskibe fra Oreby Ladeplads
ved Sakskøbing Fjord, hvor baron Lehn havde ladet opføre et pakhus,
og det er sandsynligt at antage, at vejen mellem de to nabogårde på
det tidspunkt var anlagt - bl.a. for at lette transporten dertil.
Vejnettet på baronens andre besiddelser, bl.a. på Guldborgland,
blev i samme periode reguleret og nyanlagt og fremstod som den
rette vej mellem Højbygård og Lungholm som sindbilledet på
landboreformernes rationelle tankegang og for at lette transporten
og dermed hoveribyrden for fæstebønderne.
Vejens irregulære placering i forhold til Lungholms
bygningsmasse understreger, at den ikke blev anlagt med henblik på
at understrege en herskabelig iscenesættelse, men derimod ud fra
praktiske og driftmæssige hensyn. Mens den snorlige akse - delvist
tilplantet med allétræer - udhugget omkring år 1800 ud fra
avlsgårdens centrale port i laden mod syd alene havde til formål at
understrege gårdens symmetri og tilføre området et herskabeligt
udtryk, blev vejen til Højbygård ikke anlagt med samme formål.
Vejen blev ikke forsøgt sammenkoblet med gårdens symmetriakse som
det eksempelvis sket omkring baron Lehns anden lollandske
besiddelse Berritsgård, der fungerede som hans lollandske bolig,
hvilket tydeligt indikerer, at Lungholm endnu ikke have tiltrukket
sig herskabets opmærksomhed eller var tænkt ind i en større
landskabelig iscenesættelse.
Den regulære vejstrækning til Højbygård koblede Lungholm på det
større vejnet ved denne gård, der i 1833 blev prist for sin gode
tilstand"… Nye chausseformige Veie ere anlagte fra Gaarden til
Maribo, Bandholm og Rødby". Fra Højbygård kunne områdets hovedbyer
nås og væsentligt for den voksende eksport, også øens vigtigste
kornudskibningssted i Bandholm.
Hvornår vejen blev tilplantet med allétræer vides ikke, men
formentlig er det sket i løbet af 1800-tallet sideløbende med, at
der skete et generelt herskabeligt løft på Lungholm. Funktion som
bindeled mellem de to nabogårde blev understreget i 1853, hvor
baroniet rejste en ny forvalterbolig overfor alléens udmunding
umiddelbart vest for Lungholm.