Hovvejene

To lange lige hovveje udgår i dag ud fra Knuthenlund mod
henholdsvis Keldernæs og Stokkemarke. Vejene er på herregårdens
jorder formentlig anlagt ved gårdens oprettelse i 1729 og har fået
deres lineære forløb udenfor herregårdsmarkerne ved udskiftningen
og udflytningen af grevskabets fæstegårdsjorder i begyndelsen af
1800-tallet.
De snorlige veje fra især Keldernæs er i kraft af Knuthenlunds
status som driftenhed under grevskabet ikke udelukkende anlagt ud
fra ønsket om en monumental indkørsel i overensstemmelse med
1700-tallets begejstring for akser. I lige så høj grad var de
anlagt ud fra en rational tanke med henblik på en forkortelse og
optimering af hovbøndernes vej til herregårdens marker og avlsgård.
Knuthenlunds markante lade og gårdens placering for enden af de to
veje understøtter denne antagelse. Gården blev placeret uden for de
almindelige vejforløb som en driftenhed midt iherregårdsmarkerne,
hvortil hovbønderne hurtigt og nemt skulle kunne komme.
Af hoveriforretningerne - bl.a. i 1789 - kan det konstateres, at
Knuthenlund primært trak sine hovbønder ind fra Keldernæs og
Saltvig - hvilket endnu spores i vejnavnene Keldernæs Hovvej og
afstikkeren Saltvig Hovvej. 66 hovbønder ydede i 1789 hoveri på
gården, hvoraf en mindre gruppe også kom fra Stokkemarke. Når det
primært er mod Keldernæs hovvejen blev udlagt så snorlige, så
skyldes det formentlig også det forhold, at det var ad denne vej,
hovbønderne blev pålagt at transportere Knuthenlunds afgrøder til
udskibning i Bandholm og Blans (kun en mindre del udskibedes fra
Nakskov), ligesom vejen til Bandholmgård - hvortil gårdens
forpagtningsafgifter årligt skulle aflægges i naturalier - også gik
norden over ad denne hovvej.
Gennem løbende hoveriforretninger i de første årtier af
1800-tallet blev fæstebøndernes hoveribyrde afløst af et
pengebeløb, som skulle erlægges til grevskabet, og forpagtere måtte
i stigende grad selv betale og huse gårdens arbejdskraft. Dog
udgjorde områdets fæstehusmænd helt op i 1850'erne endnu en
arbejdskraft på gården, som forpagteren nu var nødsaget til at
betale grevskabet penge for at benytte.
Knuthenlund Tværvej blev først, jævnfør det ældre kortmateriale,
udrettet i løbet af 1800-tallet, i takt med at gårdens sydlige
jorder blev drænet og underlagt almindelig drift.