Hovvejene

To lange lige hovveje udgår i dag ud fra Knuthenlund mod henholdsvis Keldernæs og Stokkemarke. Vejene er på herregårdens jorder formentlig anlagt ved gårdens oprettelse i 1729 og har fået deres lineære forløb udenfor herregårdsmarkerne ved udskiftningen og udflytningen af grevskabets fæstegårdsjorder i begyndelsen af 1800-tallet.

De snorlige veje fra især Keldernæs er i kraft af Knuthenlunds status som driftenhed under grevskabet ikke udelukkende anlagt ud fra ønsket om en monumental indkørsel i overensstemmelse med 1700-tallets begejstring for akser. I lige så høj grad var de anlagt ud fra en rational tanke med henblik på en forkortelse og optimering af hovbøndernes vej til herregårdens marker og avlsgård. Knuthenlunds markante lade og gårdens placering for enden af de to veje understøtter denne antagelse. Gården blev placeret uden for de almindelige vejforløb som en driftenhed midt iherregårdsmarkerne, hvortil hovbønderne hurtigt og nemt skulle kunne komme.

Af hoveriforretningerne - bl.a. i 1789 - kan det konstateres, at Knuthenlund primært trak sine hovbønder ind fra Keldernæs og Saltvig - hvilket endnu spores i vejnavnene Keldernæs Hovvej og afstikkeren Saltvig Hovvej. 66 hovbønder ydede i 1789 hoveri på gården, hvoraf en mindre gruppe også kom fra Stokkemarke. Når det primært er mod Keldernæs hovvejen blev udlagt så snorlige, så skyldes det formentlig også det forhold, at det var ad denne vej, hovbønderne blev pålagt at transportere Knuthenlunds afgrøder til udskibning i Bandholm og Blans (kun en mindre del udskibedes fra Nakskov), ligesom vejen til Bandholmgård - hvortil gårdens forpagtningsafgifter årligt skulle aflægges i naturalier - også gik norden over ad denne hovvej.

Gennem løbende hoveriforretninger i de første årtier af 1800-tallet blev fæstebøndernes hoveribyrde afløst af et pengebeløb, som skulle erlægges til grevskabet, og forpagtere måtte i stigende grad selv betale og huse gårdens arbejdskraft. Dog udgjorde områdets fæstehusmænd helt op i 1850'erne endnu en arbejdskraft på gården, som forpagteren nu var nødsaget til at betale grevskabet penge for at benytte.

Knuthenlund Tværvej blev først, jævnfør det ældre kortmateriale, udrettet i løbet af 1800-tallet, i takt med at gårdens sydlige jorder blev drænet og underlagt almindelig drift.