Svanevig

I lokalhistoriker C.C. Haugners værk om Maribo og Fejø Birker er
afbilledet en birkedommergård i Bandholm. Birkedommergården var
placeret, hvor tidligere Svanevig Mølle tronede på bakketoppen.
Møllen tjente i en kortere periode fra 1801 som birkedommerbolig
for Claus Kølle, der ved siden af sit birkedommerembede for både
Knuthenborg, Guldborgland og Nielstrup birker fra da af også kunne
kalde sig for møller. Claus Kølle var blevet udnævnt til
birkedommer i 1779 og boede frem til 1801 som sine forgængere og
efterfølgere i de lokale købstæder, hvor de ofte også fungerede som
byfogeder og herredsdommere. Møllergerningen, der ikke var
personbundet men et kongeligt privilegeret erhverv knyttet til
møllen, må Claus Kølle have fået overdraget, da han påbegyndte
opførslen af møllen, hvor han efterfølgende bosatte sig med hustru
og seks børn. Den nærliggende Havløkke Mølle var omkring 1786
blevet nedlagt, og meget tyder på, at Claus Kølles mølle på
Svanevig tog over efter den. Claus Kølle varetog ikke møllens
produktion selv, da han ifølge folkeoptællingen havde en møller
ansat.
Claus Kølles dobbelthverv som birkedommer og møller er
kendetegnende for de ansatte på Knuthenborg i perioden frem til
midten af 1800-tallet, hvor de ofte besatte flere embedsfunktioner
eller var gårdfæstere ved siden af. Claus Kølle havde, som alle
birkedommere i perioden, en mindre juridisk eksamen (exam.jur.).
Sammen med de indbringende mølleindtægter medførte embedet som
birkedommer, at han kunne leve godt. I folketællingen fremgår det
således, at der på Svanevig både var kusk og stuepige samt en
kokkepige.
Med opførelsen af møllen og Claus Kølles indflytning blev
Svanevig frem til hans død i 1816 grevskabets juridiske centrum.
Efterfølgerne bosatte sig igen uden for grevskabet. Bevarede
strafferegistre vidner om, hvilke sager birkedommeren bl.a. dømte
i. En af Claus Kølles efterfølgere, Chr. A. Møller, dømte f.eks. i
1840 Niels Larsen i Maglemer til to dages vand og brød for
ugidelighed og opsætsighed mod sin husbond. Hvor Niels Larsen
afsonede sin dom vides ikke, da det ikke er lykkedes at lokalisere
et tinghus eller fængsel på grevskabet. Man kan dog forestille sig,
at retsmøderne enten blev afholdt i birkedommerboligen eller på
Bandholmgård, der sammen med Knuthenborg endnu fungerede som
administrativt centrum for grevskabet.
I 1856 blev Knuthenborg birk lagt under Maribo birk, og
grevskabets rolle som dømmende magt var dermed forbi, om end den
lokale dommer endnu i 1860'erne skrev sig som birkedommer til
Knuthenborg. Kun navnet har den nuværende bygning på Svanevig -
opført i 1880'erne - til fælles med birkeembedet, der i en kort
periode i begyndelsen af 1800-tallet markerede grevskabets
selvstændige jurisdiktion i området.