Svanevig

I lokalhistoriker C.C. Haugners værk om Maribo og Fejø Birker er afbilledet en birkedommergård i Bandholm. Birkedommergården var placeret, hvor tidligere Svanevig Mølle tronede på bakketoppen.

Møllen tjente i en kortere periode fra 1801 som birkedommerbolig for Claus Kølle, der ved siden af sit birkedommerembede for både Knuthenborg, Guldborgland og Nielstrup birker fra da af også kunne kalde sig for møller. Claus Kølle var blevet udnævnt til birkedommer i 1779 og boede frem til 1801 som sine forgængere og efterfølgere i de lokale købstæder, hvor de ofte også fungerede som byfogeder og herredsdommere. Møllergerningen, der ikke var personbundet men et kongeligt privilegeret erhverv knyttet til møllen, må Claus Kølle have fået overdraget, da han påbegyndte opførslen af møllen, hvor han efterfølgende bosatte sig med hustru og seks børn. Den nærliggende Havløkke Mølle var omkring 1786 blevet nedlagt, og meget tyder på, at Claus Kølles mølle på Svanevig tog over efter den. Claus Kølle varetog ikke møllens produktion selv, da han ifølge folkeoptællingen havde en møller ansat.

Claus Kølles dobbelthverv som birkedommer og møller er kendetegnende for de ansatte på Knuthenborg i perioden frem til midten af 1800-tallet, hvor de ofte besatte flere embedsfunktioner eller var gårdfæstere ved siden af. Claus Kølle havde, som alle birkedommere i perioden, en mindre juridisk eksamen (exam.jur.). Sammen med de indbringende mølleindtægter medførte embedet som birkedommer, at han kunne leve godt. I folketællingen fremgår det således, at der på Svanevig både var kusk og stuepige samt en kokkepige.

Med opførelsen af møllen og Claus Kølles indflytning blev Svanevig frem til hans død i 1816 grevskabets juridiske centrum. Efterfølgerne bosatte sig igen uden for grevskabet. Bevarede strafferegistre vidner om, hvilke sager birkedommeren bl.a. dømte i. En af Claus Kølles efterfølgere, Chr. A. Møller, dømte f.eks. i 1840 Niels Larsen i Maglemer til to dages vand og brød for ugidelighed og opsætsighed mod sin husbond. Hvor Niels Larsen afsonede sin dom vides ikke, da det ikke er lykkedes at lokalisere et tinghus eller fængsel på grevskabet. Man kan dog forestille sig, at retsmøderne enten blev afholdt i birkedommerboligen eller på Bandholmgård, der sammen med Knuthenborg endnu fungerede som administrativt centrum for grevskabet.

I 1856 blev Knuthenborg birk lagt under Maribo birk, og grevskabets rolle som dømmende magt var dermed forbi, om end den lokale dommer endnu i 1860'erne skrev sig som birkedommer til Knuthenborg. Kun navnet har den nuværende bygning på Svanevig - opført i 1880'erne - til fælles med birkeembedet, der i en kort periode i begyndelsen af 1800-tallet markerede grevskabets selvstændige jurisdiktion i området.