Alléen

Grevskabets voksende manifestering i landskabet i 1800-tallet
spores måske tydeligst i den herskabeligt udlagte allé, som i
1860'erne rejstes mellem den imposante Maglemerport og landsbyen.
Den snorlige allé, der blev nyanlagt til erstatning for grevskabets
ældre indkørsel fra Hunseby, blev fra starten anlagt med henblik på
en præsentabel adkomstvej med brede græsrabatter og en
dobbeltrækket korkelmeallé, hvorunder tjørnehække lukkede for
udsigten og sikrede, at vildt og løsgående dyr holdtes uden for
ankomstvejen. Som en grøn korridor gennem landsbygårdenes marker -
der i indhegnede jordlodder strakte sig ud på den vestlige side -
førte alléen frem til point de vuet i porten, for på den anden side
at afløses af bløde kurver og vide udsigter i parklandskabet.
Det er således tydeligt at se, at den storslåede iscenesættelse
fra Maglemer og frem til porten var tænkt sammen med Knuthenborg
som en helhed. Ved ankomsten til hovedsædet førtes den besøgende
igennem alléen og kunne i kigget ud mellem de lave hække og
allétræernes høje kroner se bøndergårdenes velstrukturerede og
hegnede jordlodder mod vest, mens blikket mod øst mødtes af
forpagtergården Hasagergårds jorde med herskabelige jagtremisser og
store vidder. På den anden side af det idylliske Egehus gennem den
høje port ændrede området mærkbart karakter, uden samhørigheden med
det passerede landskab mistedes. Under de naturligt anlagt
skovpartier blev blikket nu mødt af bløde former, smukke kig og
lysninger, der tydeligt markerede, at landskabet herinde havde et
lystbetonet og parklignende udtryk.
At grevskabets iscenesættelse i alléen var af stor betydning
spores ikke blot i beplantningen. I forpagtnings-kontrakten fra
1889 for Egehuset umiddelbart udenfor Maglemerporten, som også
fungerede som gæstgivergård på dette tidspunkt, fremgår det, at
"...Grevskabet overtager den udvendige Vedligeholdelse på
Vinduesruderne nær". Vedligeholdelsen var her ganske ekstraordinært
ikke overdraget til forpagteren, som det ellers var normen, hvilket
kun kan forklares med, at huset indgik i det præsentable indtryk,
som den besøgende skulle få ved ankomst til hovedsædet. Sammen med
alléens talrige trærækker, tjørnehækken og de brede græsrabatter
fuldendte Egehuset og Maglemerporten det komplette herskabelige
udtryk.
I begyndelsen af 1900-tallet forsynedes alléen med to smukt
arrangeret arbejderhuse ved indkørslen fra Maglemer, placeret som
sigtpunkter i vejforløbene fra syd og øst, der yderligere bidrog
til ankomstvejens iscenesættelse. Alléen er i 1998 blevet fornyet
med egetræer samtidig med, at de gamle tjørnehække er forsvundet.
Det samme gør sig gældende for de mange hegn, der tidligere
dominerede markområdet mod vest. I dag fremstår området uden
beplantning, hvilket sammen med alléens åbne karakter har fjernet
en del af den herskabelige iscenesættelse og samspillet med parken,
der tidligere prægede ankomsten.