Korsnakke

Navnet Korsnakke kan spores tilbage til middelalderen, hvor
sømænd opsatte et kors som pejlemærke fra havet, hvorefter navnet
Korsnakke opstod. Korset blev udskiftet flere gange indtil midten
af 1800-tallet, hvor det forsvandt.
Korsnakke har siden 1600-tallet været kendetegnet ved at være en
husmandskoloni. Husmandskolonier var som hovedregel et resultat af
landboreformerne, hvor de opstod i tæt tilknytning til godsets
herregårdsmarker, hvorpå husmændene skulle yde hoveri. Korsnakke
adskiller sig derfra ved allerede i matriklen af 1664 at være
opgjort til alene at bestå af huse. Korsnakke opretholdt en
karakter af husmandskoloni helt frem til 1880, hvor husene overgik
fra arvefæste til frie ejendomme med 9 tdr. land jord. Da Korsnakke
igennem 1700- og 1800-tallet ikke var beboet af fiskere, må
husmændene i kolonien antages alene at have fungeret som hovkarle
på Frederiksdal.
Vejen, som forbinder Korsnakke og Frederiksdal, udgør en del af
den aksiale struktur, som hovedbygningen er placeret ind i.
1700-tallets storslåede iscenesættelse rummede således også langt
mere praktiske funktioner end blot udsigter, f.eks. som arbejdsvej
for herregårdens nordlige husmænd. I 1800 fastsatte daværende ejer
Dons husmændenes hoveri, der også kom til at gælde beboerne i
Korsnakke. Hoverifastsættelse var gængs for perioden, men omfattede
normalt kun fæstebønderne. Husmændene havde normalt pligt til at
yde alt forefaldende hoveri, ofte pålagt fra dag til dag, hvilket
Dons ændrede. Efter landboreformerne opstod der også på
Frederiksdal flere husmandskolonier - bl.a. Skovstrædet - som et
resultat af salget af fæstegårde.
Korsnakke var foruden en koloni af arbejderhuse også
Frederiksdals port til havet. Korsnakke fungerede som et
udskibningssted og gav den store fordel, at godset kunne købe og
sælge uden om købstaden, da herskaber på privilegeret jord havde
ret til at sælge egne varer og indføre materialer, som skulle
bruges på godset jorde. Privilegierne blev imidlertid ofte
misbrugt, da der ofte også blev bedrevet almindelig handel fra
disse udskibningssteder. En klage fra 1796 fra borgmesteren i
Nakskov bekræfter, at denne ulovlige handel formentlig også fandt
sted fra Korsnakke. Korsnakkes størrelse og udformning har gjort,
at skibe ikke har kunnet lægge til, så varerne blev i stedet
fragtet med pramme ud til skibene, der havde ankret op langs
kysten.