Korsnakke

Navnet Korsnakke kan spores tilbage til middelalderen, hvor sømænd opsatte et kors som pejlemærke fra havet, hvorefter navnet Korsnakke opstod. Korset blev udskiftet flere gange indtil midten af 1800-tallet, hvor det forsvandt.

Korsnakke har siden 1600-tallet været kendetegnet ved at være en husmandskoloni. Husmandskolonier var som hovedregel et resultat af landboreformerne, hvor de opstod i tæt tilknytning til godsets herregårdsmarker, hvorpå husmændene skulle yde hoveri. Korsnakke adskiller sig derfra ved allerede i matriklen af 1664 at være opgjort til alene at bestå af huse. Korsnakke opretholdt en karakter af husmandskoloni helt frem til 1880, hvor husene overgik fra arvefæste til frie ejendomme med 9 tdr. land jord. Da Korsnakke igennem 1700- og 1800-tallet ikke var beboet af fiskere, må husmændene i kolonien antages alene at have fungeret som hovkarle på Frederiksdal.

Vejen, som forbinder Korsnakke og Frederiksdal, udgør en del af den aksiale struktur, som hovedbygningen er placeret ind i. 1700-tallets storslåede iscenesættelse rummede således også langt mere praktiske funktioner end blot udsigter, f.eks. som arbejdsvej for herregårdens nordlige husmænd. I 1800 fastsatte daværende ejer Dons husmændenes hoveri, der også kom til at gælde beboerne i Korsnakke. Hoverifastsættelse var gængs for perioden, men omfattede normalt kun fæstebønderne. Husmændene havde normalt pligt til at yde alt forefaldende hoveri, ofte pålagt fra dag til dag, hvilket Dons ændrede. Efter landboreformerne opstod der også på Frederiksdal flere husmandskolonier - bl.a. Skovstrædet - som et resultat af salget af fæstegårde.

Korsnakke var foruden en koloni af arbejderhuse også Frederiksdals port til havet. Korsnakke fungerede som et udskibningssted og gav den store fordel, at godset kunne købe og sælge uden om købstaden, da herskaber på privilegeret jord havde ret til at sælge egne varer og indføre materialer, som skulle bruges på godset jorde. Privilegierne blev imidlertid ofte misbrugt, da der ofte også blev bedrevet almindelig handel fra disse udskibningssteder. En klage fra 1796 fra borgmesteren i Nakskov bekræfter, at denne ulovlige handel formentlig også fandt sted fra Korsnakke. Korsnakkes størrelse og udformning har gjort, at skibe ikke har kunnet lægge til, så varerne blev i stedet fragtet med pramme ud til skibene, der havde ankret op langs kysten.