Dyrehaven
Allerede på Originalkortet fra 1808 over jorden på Frederiksdal
ses, at et stykke af skoven øst for gården var udlagt til
dyrehave.
Som en del af 1700-tallets iscenesættelse blev der rundt på de
danske herregårde oprettet dyrehaver. Dyrehaver opstod ud fra et
ønske om manifestering af de herskabelige jagtprivilegier, som
adskilte herregårdens ejere fra fæste- og selvejerbønderne.
Vildtkød var desuden en populær spise i tiden, som man ønskede let
adgang til, især i 1700-tallet hvor kvægebestanden i lange perioder
var præget af kvægpest. En stabil og sikker levering af vildtkød
har formentlig være den primære årsag til anlæggelsen af dyrehaven
ved Frederiksdal, der var så relativt lille, at den formentlig ikke
dannede rammen om store jagter. De udsatte dådyr var i den type
anlæg ofte meget tamme og kunne desuden kun opnå en lille vægt
grundet havens begrænsede størrelse.
Dyrehaven var på Frederiksdal, som på mange andre steder,
indgrøftet. Mellem dyrehaven og hestehaven - som i dag også er
inddraget i parken, og som formentlig i 1700-tallet var udlagt til
græsningsareal for gårdens heste - fandtes det endnu eksisterende
engdrag, hvor dyrene har kunnet finde vand. Dyrehaven på
Frederiksdal er formentlig nedlagt under Paasche og Dons og
underlagt almindelige skovdrift. Af spor i haven i dag er primært
resterne af jordvolde og grøfter langs skovbrynene bevaret mens den
jagtstjerne, som fremgår på det Lave Målebordsblad fra 1928-45,
ikke er synlig i skoven og muligvis aldrig har været
etableret.