Avlsgården

Frederiksdals dominerende hovedbygning overskyggede til
stadighed gårdens produktionsenhed. Ganske symbolsk var avlsgårdens
placering skudt til side for hovedbygningens herskabelige
iscenesættelse og overdraget til en landbrugskyndig forvalter, der
havde ansvaret for gårdens drift.
De første avlsbygninger på Frederiksdal kendes tilbage fra
1720'erne, hvor gårdens daværende ejer Ditlev Brockdorff genopførte
avlsgårdens bygninger efter en brand. De nyopførte bygninger blev
placeret i en langstrakt facon i forlængelse af hinanden, og skabte
dermed et tilnærmelsesvist gadeforløb.
Den senere ejer Paasche fornyede i 1792 den ene ladebygning,
uden at det dog nævneværdigt ændrede gårdens struktur. I 1833
beskrives ladegården som" … af Grundmuur fra 1822. Stor og smuk
have paa 6 tdr. land. Desforuden Forpagterbygning; store
grundmurede kornlader og en Deel andre oekonomiske Bygninger". Den
omtalte forpagterbolig må enten have været nyopført under Dons
eller være relativt lille, idet partier af avlsgården"…9 Fag af
Kostalden, 9 fag af Hestestalden og 9 fag af den nye
Forpagterbolig"indgik i oprettelsen af parcelgården Stensgård.
Reduceringen i Frederiksdals bygningsmasse skal formentlig ses som
udtryk for en tilpasning til gårdens formindskede størrelse efter
salget af Stensgård året før. Et indtryk af den tidligere
bygningsmasse på Frederiksdals avlsgård er således endnu muligt at
opnå på Stensgård, hvor stuehuset stadig rummer resterne af den
gamle forpagterbolig.
I takt med at Frederiksdal i løbet af 1800-tallet fik et
voksende antal medarbejdere på gården, og produktionen ændrede
karakter - bl.a. med det stigende fokus på mejeri- og
smørproduktion - undergik avlsgården store ændringer. Den nye
bygningsmasse opførtes primært syd for den gamle avlsgårds plads,
ligesom der påbegyndtes en tilbygning af den foran hovedbygningen
liggende plads, hvorved hovedbygningens ensomme placering
tilsløredes. Den løbende om- og udbygning af avlsgården samt den
begyndende inddragelse af hovedbygningen i avlsanlægget skal
formentlig ses som udtryk for en langt mere praktisk og
landbrugsfokuseret tilgang til gården, som prægede 1800-tallets
ejere af Frederiksdal.