Alléer

Alle _soholt

Alléen på Søholt

 

I barokkens periode fra ca. 1630 og frem til omkring 1750 blev alléer udlagt som herskabelige ankomstveje og snorlige udsigtslinjer, som strålede ud fra herregårdens centrum, hovedbygningen, og tilførte anlægget en iscenesættelse, der bidrog til at højne det herskabelige islæt og forankre herregården i landskabet.

 

Barokkens alléer skilte sig mærkbart ud fra 1700-tallets gængse vejbeplantning i kraft af de taktfast placerede træer og himmelstræbende kroner. Den imponerende allé, anlagt i 1760'erne, som endnu ses ved Kjærstrup, er med sit lange forløb op til og rundt ved hovedbygningen et smukt eksempel på 1700-tallet snorlige symmetriske allésystemer.

 

I løbet af 1800-tallet havde herregårdene stor økonomisk fremgang og i takt med dette fik ankomstvejene på ny tilført en mere herskabelig karakter. Den monotone herskabelighed i de snorlige alléer fra tidligere blev afløst af, at ankomstvejene blev opblødt og slynget forløb med fokus på landskabelige udsigter og romantik.

 

I 1860'erne anlagde Knuthenborg en ny præsentabel ankomstallé fra Maglemer og frem til den nyopførte Maglemerport. Alléen er et fint eksempel på, hvordan 1800-tallets ankomstveje til herregårdene ofte spillede på både det monumentale og det landskabelige. I et korridorlignende stræk fra Maglemer frem mod porthuset i den nyopførte mur blev ankomstvejen udlagt snorlige med dobbeltrækkede træer, mens vejen på den anden side af porten fik et blødt bugtende forløb frem mod den storslåede hovedbygning, som aldrig blev opført. Ankomstvejen ved Aalholm fik en lignende udformning, mens mindre herregårde opretholdt en mere beskeden ankomstvej.

10 temaer
Arbejderhuse
Forpagtergårde
Gravlunde
Hospitaler og friboliger
Hovveje
Kirker
Oldtidshøje
Udskibningshavne
De storslåede vidder