Familiemennesket
Maleriet er domineret af C.D.F. Reventlow, hans hustru Sophie
Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz (1747-1822) og deres otte
børn. Parret fik i alt tolv børn, hvoraf de ni overlevede
forældrene. Udover forældre og børn ses også barnepigen i
romantiseret folkedragt. En hest og en hund er også med. Græsstrå
og vilde, gule blomster i forgrunden understreger, at selskabet
befinder sig i det fri.
Billedet illustrerer C.D.F. Reventlows glæde ved at opholde sig
i den nære natur. Scenen er uformel med legende børn og afslappet
beklædning - ja, stemningen er næsten løssluppen. Maleriet minder
mere om tidens naturlige, borgerlige familie-portrætter end de
traditionelt opstillede adelige slægtsportrætter. Det eneste, der
fremhæver de afbildedes høje status, er C.D.F. Reventlow selv.
Centralt i billedet poserer han som familieoverhoved i den røde
kammerherreuniform med Dannebrogsordenens hvide bånd. Med sin
udstrakte arm synes han lige at have frigjort sig fra
embedspligterne for at støde til familien udenfor.
I C.D.F. Reventlows fyrre år lange embedsperiode boede han med
sin familie det meste af året i Amaliegade i København. Sjældent
var der tid til at foretage den lange rejse til de lollandske
besiddelser, men både han og hans hustru savnede livet på landet.
Skitsen her skildrer derfor også C.D.F. Reventlow som privat
familiemenneske og udtrykker hans længsel efter det enkle liv på
landet - omgivet af familien. Drømmen blev til virkelighed ved hans
afskedigelse fra sine embeder i 1813 - over tyve år efter
færdiggørelsen af dette billede.
Maleren Nicolai Wolff arbejdede et par år for
Reventlow-familien, hvor hans primære opgave formodentlig var at
skabe et større gruppeportræt. Det eksisterer ikke i dag, og det er
uvist, om det nogensinde blev realiseret. Der findes en række
detaljestudier, og denne skitse kan give en idé om valg af motiv,
komposition og stil. Netop sådan har lensgreven ønsket sig og sin
familie skildret - og fastholdt for eftertiden.
Det Reventlowske familiebillede.
Skitse af Nicolai Wolff 1790.
Olie på lærred, 49,8 x 69,5 cm.
Inventar nr. 4