Femø kvindelejr

For Museum Lolland-Falster var det oplagt i 2008-2010 at begynde
arbejdet om en særudstilling om Femø kvindelejr, når man har
verdens ældste, og mest berømte, kvindelejr liggende i "sin
baghave". Det stod dog tidligt klart, at museet var nødt til at
lave forskningen om kvindelejren for først at indsamle sig den
viden om kvindelejren, der var nødvendig for at lave en udstilling.
Det blev til et større indsamlings- og forskningsprojekt, hvor
historien om Femø Kvindelejr blev undersøgt. Udstillingen
blev nedtaget i 2012.
Rødstrømpernes kvindelejr
I 1970erne og i begyndelsen af 1980erne var Femø
kvindelejr en rødstrømpelejr i den forstand, at det
var Rødstrømpebevægelsen i København, der arrangerede den. Med
lejren ønskede rødstrømperne, at kvinder skulle have mulighed for
at skabe en kvindekultur på egne betingelser og for at
videreudvikle søstersolidariteten. Det konkrete indhold på lejren i
1970erne var bl.a. basisgruppesnak i teltgrupperne. Her fortalte
kvinderne deres livshistorier for derigennem at blive bevidstgjorte
om deres undertrykkelse og om de fælles erfaringer, kvinder delte.
Frigørelse fra undertrykkelsen var målet. Herudover havde man
diskussioner om andre kvindepolitiske emner, kreative aktiviteter
og fællesmøder hver aften. Efter aftenmøderne var der ofte sang,
dans og fest.
For mange af de deltagende kvinder var kvindelejren deres første
møde med kvindebevægelsen. Nogle blev rødstrømper efter
lejropholdet, og andre gjorde ikke. Nogle blev også lesbiske enten
for en tid eller resten af livet. Lesbiske og lesbisk kvindekamp
var nemlig en aktiv del af kvindebevægelsen i 1970-80erne.
Forandring og opgør
I begyndelsen af 1980erne klingede interessen for
Rødstrømpebevægelsen ud, og der kom ikke længere mange
heteroseksuelle kvindesagsbevidste på kvindelejren. Men de lesbiske
feminister fortsatte deres personlige udvikling og politiske kamp
på Femø lidt endnu. Sidst i 1980erne kom flere og flere af
kvinderne dog på lejren for at holde ferie i et lesbisk miljø -
altså ikke for at dele livshistorier og praktisere feminisme. På et
Femø-seminar i 1988 blev det fx diskuteret, hvad der gav prestige i
lejren: "At sige i runden at man gerne vil i snakkegruppe får
lavstatus, når de "tjekkede" siger de holder ferie."
I 1990erne gled de politiske snakkegrupper i baggrunden, som
ellers havde været en af grundprincipperne bag kvindelejren siden
dens begyndelse. Flere kvinder fremhævede kvindelejren som ferie,
hygge og afslapning i naturrige omgivelser og ikke mindst som et
fristed for lesbiske: "I dag er lejren et mere indadvendt pusterum
for lesbiske." Den samme kvinde sagde dog også, at "… der
selvfølgelig stadig bliver snakket lidt kvindepolitik…", så
kvindelejren var altså ikke helt uden politisk indhold.
En mangfoldig kvindelejr - et alternativt minisamfund
I dag er kvindelejren mange ting. Fx et lesbisk fristed, en
ferieø for kvinder og børn, et køns- og seksualitetspolitisk forum,
et sted at koble fra og slappe af, intimitet, samvær, et stærkt
fællesskab, en særlig stemning og meget andet. Kvinderne, der
kommer på lejren, er på mange måder forskellige, og de kommer med
forskellige formål. Hver temauge har sit eget præg og tiltrækker
forskellige kvinder med forskellige ønsker for lejropholdet.
Kvindelejren er stadig lesbisk domineret. At særligt mange
lesbiske (både nye og gamle femøister) mødes år efter år har uden
tvivl at gøre med, at de nyder ikke at være en minoritet. De
heteroseksuelle kvinder, der kommer, er i samme grad med til at
skabe det stærke fællesskab og den særlige stemning, som
kendetegner lejren. Netop stemningen er en af de ting, der ikke har
ændret sig gennem kvindelejrens historie. Siden 1970erne har mange
kvinder oplevet dét, der kaldes "Femø-suset".
En anden ting, der ikke har ændret sig gennem kvindelejrens
historie, er, at lejren med dens egne normer altid har været et
alternativ til det omkringliggende samfund. I 1970erne opstod
kvindelejren som en kritik af, at samfundet var
kvindeundertrykkende med dets kapitalistiske og patriarkalske
indretning. I 1980erne ønskede de lesbiske feminister at
modarbejde, hvad de kaldte "tvangsheteroseksualiteten", og
kvindelejren var et radikalt separatistisk feministisk forum med en
lesbisk norm. I 1990erne og i dag er kvindelejren et alternativt
minisamfund, hvor normerne for seksualitet stadig er vendt på
hovedet. Radikaliteten og den lesbiske kvindekamp er dog ikke
længere en del af normen.

Fakta
Kvindelejren har været afholdt på Femø hvert år siden 1971.
Lejren har altid varet det meste af sommeren. I dag består lejren
af seks temauger + en uge, hvor lejren sættes op, og en uge, hvor
den tages ned.
Deltagerantallet har gennem årene svinget mellem ca. 150 og 1.300
kvinder og børn. I dag må der maks. være 80 kvinder og børn på hver
af temaugerne. I 2009 besøgte ca. 400 lejren.
Drengebørn må komme på lejren, til de fylder 12 år.
Lejren har altid bestået af store fællestelte. I dag er der også
en hjemmebygget toilet- og badevogn, bivuakker og
privattelte.
Lejrens dagligdag er og har altid været bygget op omkring tjanser,
aktiviteter/snakkegrupper og fællesmøder.