Møntskatten fra Tagesgård

Møntskatten fra Tagesgård
Engang i løbet af 200-tallet e.Kr. blev en skat bestående af 110
romerske sølvdenarer begravet på en boplads nær Knuthenlund på
Lolland. Mønterne, der formentlig var blevet samlet i et lerkar,
blev gravet ned ved en stolpe i ét af bopladsens huse. Det har nok
været meningen, at man skulle kunne finde dem igen.
Dette skete dog først omkring 1800 år senere, da en lokal
amatørarkæolog vandrede hen over marken med sin metaldetektor.
Mange hundrede års dyrkning af marken havde ødelagt lerkarret og
spredt mønterne ud over et større område. Trods den hårdhændede
behandling i jorden, var skatten dog i en særdeles god stand.
Mønternes alder spænder over en periode på omkring 200 år. De
ældste er præget af Kejser Otho i år 69 e.Kr., de yngste af
Caracalla i ca. 212 e.Kr. Størstedelen af mønterne er dog slået i
det 2. århundrede e.Kr. under kejser Antoninus Pius. De må være
nedlagt som en samlet skat på et tidspunkt i 200-tallet e.Kr.
Hvordan havnede de 110 sølvdenarer i en mark på Lolland? Om
dette kan vi kun gisne. Man ved, at folk fra jernalderens
Nordeuropa ofte tjente som lejesoldater i den romerske hær, og at
dagslønnen for en soldat i romersk tjeneste var ca. én denar. Kan
man forestille sig, at møntskatten repræsenterer en lollandsk
lejesoldats udbytte efter et længerevarende ophold i romersk
tjeneste?
Forbindelserne til Romerriget, som ses i gravene fra Hoby,
Juellinge og Toreby, troede man forsvandt fra Lolland-Falster efter
ca. 200 e.Kr. Herefter syntes rigdommen, og kontakten til romerne,
at være gledet over til det sjællandske område. Møntskatten fra
Tagesgård viser dog, at Lolland fortsat havde forbindelser til
Romerriget i det 3. århundrede e.Kr. - selvom vi endnu ikke har
fundet denne kontakt repræsenteret i gravene.

Kejser Titus-mønt (70-80 e.Kr.)
Den romerske denar
Denaren var en lille sølvmønt, som var kernen i det romerske
møntsystem i omkring 400 år. I begyndelsen svarede dens nominelle
værdi til metalværdien, men i løbet af de 400 år faldt værdien i
takt med inflationen. Uden for Romerriget var mønternes værdi dog
hele tiden bundet på metalværdien, da man ikke havde samme
økonomiske system, som romerne. Langt de fleste romerske mønter
fundet i Danmark er således sølvmønter, og hovedsageligt denarer.
Der er ofte tale om blandede fund, det vil sige både nye og gamle
mønter i samme skat, hvilket viser, at man var i stand til at få
fat på ældre denarer, som havde en bedre lødighed end de samtidige
mønter.