Landskab og Landbrug

Den store vandfyldte nedgravning nord for
bopladsen. I nedgravningen fandtes pollen, der kan fortælle om
landbrug og landskab i den ældre jernalder.
Kulturlandskabet fra istid til nutid er ét af Museum
Lolland-Falsters satsningsområder, og her spiller bopladsen ved
Hoby en væsentlig rolle.
Bopladsens gode bevaringsforhold betyder, at store mængder
dyreknogler, samt dele af korn, frø, træ og pollen, er bevaret.
Disse fund kan give vigtige oplysninger om datidens landskab og
landbrugssamfund i den ældre jernalder.
Pollenanalyserne viser, at området omkring bopladsen ved Hoby
var et stort set træløst landskab med marker og græsningsland.
Analyser af korn og frø fra bopladsen underbygger dette og viser,
at man dyrkede byg og rug. Derudover er der påvist frø fra
ukrudtsplanter, som typisk gror på kornmarker.
Knoglematerialet viser, at det dominerende husdyr på bopladsen,
var får efterfulgt af svin og kvæg. Knoglerne viser, at fårene er
blevet slagtet, når de var omkring 18 måneder gamle. Dette viser,
at fårene primært blev holdt for kødets skyld, snarere end uldens.
Kvægknoglerne viser, at de blev slagtet, når de var 5-8 år gamle.
De har formentlig hovedsageligt fungeret som arbejdsdyr, og måske
været statussymboler. Mængden af hesteknogler er meget lille,
hvilket kan skyldes, at hesten i den ældre jernalder ikke var et
trækdyr, men et værdifuldt transportmiddel.
Landskabet ved Hoby
Hoby ligger i dag ca. 3 km inde i landet ved den lollandske
sydkyst, men for omkring 2000 år siden var landskabet et helt
andet, og uigenkendeligt for nutidens øjne. Her var området præget
af små fjorde og vandløb, der bevægede sig dybt ud og ind af det
frodige, lollandske landskab. På denne tid gik den nu udtørrede
Rødby fjord langt ind i landet, og det var på dennes vestlige side,
at 'Hobyfyrsten' boede, og blev begravet.