Pressemeddelelse 26. september 2019

Efterårsferieaktiviteter på Stiftsmuseet i Maribo i uge 42. Mød Valdemar den Store som barn, eller gå på opdagelse i den nyetablerede middelalderkøbstad, hvor du kan opleve, hvordan handel foregik i middelalderen og prøve det på egen krop.

Hele to ting!

Efterårsferien på Stiftsmuseet byder både på omvisning i udstillingen Lille Valdemars eventyr og en dejlig aktiv time i museets nye udstilling Købstaden

Middelalderen for børn er i fokus i efterårsferien på Stiftsmuseet i Maribo. To dage - tirsdag og torsdag i uge 42 - bydes der indenfor til først en omvisning i Lille Valdemars eventyr, som er en udstilling for de mindste børn. Her kan de følge Valdemar den Store, da han som 5-årig bliver sendt til sin fosterfamilie for at få en opdragelse, der kunne forberede ham til at blive konge en dag. Udstillingen er fyldt med aktiviteter, som børnene kan prøve, fx ligger en rigtig ringbrynje klar til at blive prøvet.

“Som et nyt tiltag kan man efterfølgende gå på indkøb i museets nye udstilling Købstaden, en markedsplads på torvet i en middelalderby fyldt med boder. Børn og voksne kan vælge en rolle som købmænd, der falbyder deres varer,eller som handlende, der prutter med købmændene om prisen. Eller måske er man uheldig og fattig og må tjene til livet som tigger, gøgler eller lommetyv. Straffen for det sidste er en tur i udstillingens gabestok,” fortæller Anne Elmer, formidler ved Museum Lolland-Falster.

Det er muligt deltage i begge aktiviteter eller kun den ene, alt efter eget valg.

Hvor: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo  
Pris: voksne 50 kr., børn 25 kr.
Hvornår: tirsdag d. 15. oktober og torsdag d. 17. oktober. Omvisning i Lille Valdemars eventyr begynder kl. 10 og aktiviteterne i Købstaden begynder kl. 11

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Middelalderlig markedsbod

 

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld