Pressemeddelelse 20. juni 2019

Femern A/S og Museum Lolland-Falster åbner for de arkæologiske udgravninger i Syltholm øst for Rødbyhavn. Her kan du komme helt ned i den spændende arkæologiske udgravning, hvor arkæologerne er i gang med at grave et forhistorisk offerområde ud.

Besøg vores åbne udgravning!

Tirsdag d. 2. juli kan man besøge de arkæologiske udgravninger i Rødbyhavn, som Museum Lolland-Falster i øjeblikket er i fuld gang med

Få indblik i en ægte stenalderudgravning og hør mere om danmarkshistoriens største tunnelprojekt, når Femern A/S og Museum Lolland-Falster åbner for de arkæologiske udgravninger øst for Rødbyhavn.

“Det er en fornøjelse at slå teltdugen til side og byde folk indenfor til åbent hus her i det inddæmmede område øst for Rødbyhavn, hvor vi i talende stund foretager flere forskellige arkæologiske udgravninger,” fortæller Søren A. Sørensen, arkæolog ved Museum Lolland-Falster og forskningsleder på udgravningsprojektet.

Dagens program:

  • 13.15, kl. 14.00 og kl. 15.00 er der rundvisning i udgravningen ved Søren A. Sørensen
  • Der serveres is til alle gæster
  • Hør om Femern Bælt-tunnelen
  • Tag din egen flint med og få det vurderet
  • Se spændende fund fra stenalderen
  • Gør et fund i vores mobile udgravning

Hvor: Den tidligere vindmøllepark Syltholm, adgang via Østersøvej, 4970 Rødby.
Hvornår: tirsdag den 2. juli 2019, kl. 13-16
Pris: gratis

For yderligere information og interview kontakt:
Marie Brinch, arkæolog ved Museum Lolland-Falster på 52 51 30 72 / mb@museumlollandfalster.dk

Søren A. Sørensen, arkæolog ved Museum Lolland-Falster på 52 51 31 98 / sas@museumlollandfalster.dk

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

 

Arkæolog og gæster i udgravningen

 

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld