Logo

Pressemeddelelse 19. januar 2016

Både på Falsters Minder i Nykøbing og på Stiftsmuseet i Maribo er der hyggelige aktiviteter i vinterferien. Aktiviteterne er for børn i alle aldre.

Vinterferieaktiviteter på Museum Lolland-Falster

Falsters Minder og Stiftsmuseet byder på hyggelige aktiviteter i uge 7 for børn i alle aldre

Gå på skattejagt i Falsters Minders udstillinger og vind en lækker præmie fra Den gamle Købmandshandel
I vinterferien kan du tage på en tidsrejse, der bringer dig gennem både dine bedsteforældres og oldeforældres tid og endnu længere - gennem renæssancen og helt tilbage til middelalderen. Skattejagten udleveres og afleveres i museets butik, Den gamle Købmandshandel. I museets udstillinger finder du svar på skattejagtens spørgsmål. Den heldige vinder af en lækker præmie fra Den gamle Købmandshandel udtrækkes blandt de afleverede besvarelser lørdag den 20. februar kl. 13 i butikken. Vinderen offentliggøres ligeledes på museets hjemmeside mandag d. 22. februar.

Hvor: Falsters Minder, Færgestræde 1A, 4800 Nykøbing F.
Hvornår: tirsdag den 16. – lørdag den 20. februar 2016 i museets åbningstid
Pris: Skattejagten er gratis, og der er gratis adgang til museets udstillinger for børn under 18. Entré for voksne er 50 kr.


Hyggetimer på Stiftsmuseet
Du kan også hygge dig på Stiftsmuseet i Maribo, hvor vi leger nogle af de lege, som dine bedsteforældre legede, da de var små. Du kan bygge med Tekno, bytte glansbilleder, trille kugler og meget mere. Vi skal også høre et par af de historier, som de fik som godnathistorie. Endelig skal vi på opdagelse i museets udstilling med gammelt legetøj.

Hvor: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo
Hvornår: torsdag d. 18. og fredag d. 19. februar 2016 fra 11 – 13
Pris: Voksne 50 kr. Børn gratis, materialepris 10 kr.    

Pressebilleder:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: [email protected]

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld