Logo

Pressemeddelelse 16. marts 2015

Museum Lolland-Falster er blandt initiativtagerne til dannelsen af et internationalt museumssamarbejde, som skal styrke samarbejdet mellem grænseregionens museer.

Nyt internationalt museumssamarbejde

Museum Lolland-Falster er blandt initiativtagerne til dannelsen af et internationalt museumssamarbejde, som skal styrke samarbejdet mellem grænseregionens museer.

Målet er at etablere et dansk-tysk museumsforbund i området Schleswig-Holstein, Region Syddanmark og Region Sjælland, og Museum Lolland-Falster kvalificerer sig til at indgå i dette arbejde i kraft af sine mange års erfaring med internationale samarbejder og sine museumsaktiviteter, som i høj grad har relevans for museumsgæster og museums-fagfolk også i nabolandet.

En række danske og tyske museer har i løbet af det seneste års tid udført et forarbejde i forhold til etableringen af det dansk-tyske museumssamarbejde. Dette arbejde er foregået med støtte fra EU's Interreg 4a-program i regi af projektet MusBelt, hvor museet er leadpartner. Til de kommende aktiviteter vil der ligeledes blive søgt delfinansiering fra EU.

"Det giver rigtig god mening at styrke de dansk-tyske relationer i grænseregionen på museumsfronten. Både i forhold til at tiltrække flere besøgende fra nabolandet, men danske og tyske museumsfolk kan desuden lære meget af hinanden, ikke mindst fordi vi lever under meget forskellige vilkår", siger projektets leder, Dirk Keil.

I sidste uge var en gruppe dansk og tyske museumsfolk på en fælles busrundrejse til ni museer i grænseregionen for at knytte nye kontakter til brug for det kommende arbejde. Udover en række museer deltager også Fachhochschule Lübeck og Roskilde Universitet i projektarbejdet.

Kontaktoplysninger:
Dirk Keil, projektleder MusBelt, [email protected], +45 52 51 31 92

Pressebilleder

PM_0316_musbelt _1

Deltagerne på studieturen fik en sjælden tur "backstage" i magasinet i Museums Sønderjyllands afdeling i Haderslev.

PM_0316_musbelt _2

Et vigtigt formål for studieturen var også at blive klogere på de mange forskellige organisationsformer, museerne repræsenterer. Her bliver deltagerne indviet i Odense Bys Museers struktur og visioner.

 

PM_150316_sidefod _musbelt

 

 

 

 

 

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: [email protected]

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld