Logo

Pressemeddelelse 22. januar 2015

Ny særudstilling på Falsters Minder, som handler om transportveje og kulturforbindelser i oldtiden. Udstillingen tager afsæt i de arkæologiske udgravninger ved Nykøbing Falster Omfartsvej og breder temaet vej ud til at omhandle såvel den fysiske rejse som den kulturelle rejse i oldtiden.

Vejen til Europa

Med afsæt i de arkæologiske udgravninger ved Nykøbing Falster Omfartsvej fokuserer 'Vejen til Europa' på den fysiske rejse i oldtiden, kontakten til Europa og de kulturelle påvirkninger, som disse fjerne forbindelser medførte.

"Siden oldtiden har Lolland-Falsters geografiske beliggenhed gjort øerne til et naturligt bindeled til Europa," fortæller arkæolog og museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster, Marie Brinch. "Der har derfor været en livlig trafik over Østersøen gennem tusindvis af år - handelsvarer blev udvekslet, men også mennesker kom til, hvis kultur, sprog og traditioner påvirkede lokalområdet."

Nykøbing Falster Omfartsvej spiller en vigtig rolle for forbindelsen mellem Skandinavien og Øst- og Centraleuropa. Den nye vej er en del af en transportkorridor, som har eksisteret siden oldtiden. "På denne måde skaber omfartsvejen en rød tråd fra oldtiden til nutiden," fortæller Marie Brinch.

I udstillingen kan man finde ud af mere om oldtidens veje, både i fysisk og i mere billedlig forstand. Man kan se og læse om nogle af de mange fund fra udgravningerne samt få indblik i, hvordan arkæologerne arbejder. Og så er der i udstillingen også et område, hvor børn kan udforske vikingernes mange rejser og måder at leve på.

Udstillingen 'Vejen til Europa' vises på Falsters Minder i Nykøbing Falster fra 5. februar - 17. oktober.

For nærmere information kontakt arkæolog Marie Brinch på 52 51 30 72 eller
[email protected].

Hvor:Falsters Minder, Færgestræde 1A, 4800 Nykøbing F
Hvornår: 5. februar - 17. oktober 2015
Pris: Normal entré, voksne 50 kr. børn u/18 år gratis

 

Pressebillede

PM_vejen -til -europa _ill

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: [email protected]

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld