Hvad kan du få sommerferien til at gå med?

Børn og bedsteforældre ved aktiviteter på Frilandsmuseet

 

Sommeren er over os, og det er tid til hyggeligt samvær med familie, venner eller med sig selv. Derfor udbyder Museum Lolland-Falster en hel række af aktiviteter hen over de næste mange uger.

 

Her er noget for de historieinteresserede, der ønsker at komme med på en guidet tur og komme bords på de lollandske herregårde gennem udstillingen Stilleben på bordet på Reventlow-Museet Pederstrup.

 

Der er også muligheder for dem, der er til den kreative side. Her er der to gange ugentligt sjove aktiviteter for børn i alle andre på Frilandsmuseet. Prøv fx at lave dit eget sværd, male en middelalderkiste eller gå på plantejagt i skoven. På Frilandsmuseet kan man også få en guidet tur i de gamle huse.

 

Er du derimod mere til det uhyggeligt og overnaturlige er der temaomvisninger i udstillingen Museum Obscurum på Falsters Minder, hvor du kan møde varulve, drager og mumificerede feer. Hvis du tør?

 

Og endelig kan du på Stiftsmuseet i Maribo dykke ned i, hvordan Valdemar den Store havde det som barn, når der er omvisninger i udstillingen Lille Valdemars eventyr.

 

For at se alle sommerens aktiviteter klik her eller klik på en af museets fire udstillingssteder i menuen til højre.

 

For nærmere information kontakt museet på  54 84 44 00 eller post@museumlollandfalster.dk

 

 

 

Frilandsmuseets kalender
Stiftsmuseets kalender
Museum Obscurums kalender
Reventlow-Museet Pederstrups kalender