02. april 2020
Museum Lolland-Falster

Efterligning af romersk mønt fremstillet af guld i det nuværende Ukraine i 300-tallet e.v.t.

1700 år gammel efterligning af romersk guldmønt fundet på Vestlolland

Selvom en lille mønt er fremstillet af det pureste guld, kan den sagtens være en ”forfalskning”. Det gælder for en lille mønt, som detektorfører Ole Jensen bippede frem under et detektortræf på Vestlolland sidste år.

 

Han forklarer, at mønten lå et stykke under jordoverfladen, og den var det eneste fund, de gjorde på marken den dag.

 

Ved første øjekast ligner mønten en guldmønt fremstillet i Romerriget. På forsiden ses den romerske gud Janus, og der er skrevet en fin tekst langs randen af mønten. Teksten er er skrevet med noget, som skal ligne latinske bogstaver, men det er blot streger og krimskrams, som ikke giver nogen mening overhovedet.

 

Men selvom mønten, der vejer mellem fire og fem gram, ikke er ægte, så er den stadig danefæ, og finderen har derfor indleveret den til Museum Lolland-Falster, hvor museumsinspektør Anders Rasmussen er ret begejstret over det sjældne fund.

 

- Det er et ret vildt fund. Mønten er den første af sin slags, som er dukket på Lolland, så på den måde er guldmønten en vigtig brik i vore forståelse af Lollands jernalder, siger Anders Rasmussen.

 

Fremstillet i Ukraine

Museumsinspektør ved den Kongelige Mønt- og Medaljesamling på Nationalmuseet Helle Horsnæs har set fotos af mønten, og hun betegner den lille mønt som ret usædvanlig.

 

- Mønten er en imitation af en romersk mønt fremstillet uden for Romerriget et sted i det vestlige eller nordlige Ukraine engang i 300-tallet e.v.t., siger Helle Horsnæs.

 

Hun forklarer, at den slags guldmønter er ret sjældne.

 

- Der kendes godt 400 af disse efterligninger af romerske guldmønter i kerneområdet, som er det nordlige Ukraine over mod grænsen til Polen. Med mønten fra Vestlolland er vi nu oppe på ni imiterede guldmønter fundet i Danmark, og af dem er blot to fundet øst for Storebælt, siger Helle Horsnæs.

 

Hun fortæller videre, at man i jernalderen har efterlignet en meget bred formverden af guld- og sølvmønter, men at de ikke har fungeret som betalingsmidler. Mønterne har i stedet været en form for amuletter eller værdighedstegn. Både imitationer og ægte romerske guldmønter har været gennemborede eller har haft en øsken loddet på ligesom mønten fra Vestlolland. De har skullet bæres om halsen, måske også synligt. I Danmark er den slags møntamuletter i flere tilfælde fundet enkeltvis langt fra bebyggede områder, og man kan forestille sig, at de har været dyrebare ofre til guderne.

 

Hvordan den lille guldmønt har rejst 1500 kilometer fra Ukraine til Købelev, har Helle Horsnæs også et bud på:

 

- Mønterne har cirkuleret blandt eliten og er er rejst fra hånd til hånd. De har været del af netværk og udvekslet som særlige gaver fra person til person, og på den måde er den kommet til Danmark.

 

Magtfuld jernalderhøvding

Hvem den magtfulde person er, som kom i besiddelse af guldmønten og efterfølgende ofrede den, har Anders Rasmussen ingen bud på endnu.

 

- Mønten er fundet et sted, som er en hvid plet på kortet, hvad angår fund af ædelt metal, og derfor er det svært at sige, om det er en enkelt ofring, eller det er den første bid af noget større, vi er snublet over, siger Anders Rasmussen.

 

Han forklarer, at der ved Hoby og Juellinge er fundet magtcentre fra den tid, arkæologerne betegner som ældre romersk jernalder, men der kendes endnu ikke lignende centre fra den yngre del af romersk jernalder, hvor guldmønten stammer fra.

 

Anders Rasmussen håber på, at der dukker flere spor op, som kan afgøre, om der har boet en magtfuld jernalderfyrste mellem Købelev og Vindeby, og dem har Ole Jensen og hans makker René Lund tænkt sig at hjælpe til med at finde.

 

- Vi vender tilbage og søger videre. Jeg har en formodning om, at der nok ligger resterne af et hus derude, siger Ole Jensen.

 

Mønten vil blive indsendt til danefæbedømmelse på Nationalmuseet.