14. august 2018
Museum Lolland-Falster

Borgmester Holger Schou Rasmussen tager første spadestik til Erhvervspark Lolland

Velbesøgt åben udgravning ved Afkørsel 48

Efter en kort tale satte borgmester Holger Schou Rasmussen sig til rette i udgravningens største gravemaskine og tog adskillige første spadestik, inden det blev arkæologernes tur til at fortælle om deres arbejde med at udgrave området.

 

Arkæologerne fortæller om udgravningen ved Afkørsel 48

Arkæologerne fortæller om udgravningen ved Afkørsel 48

 

De er i færd med at undersøge en større boplads med offerfund fra bondestenalderen. Arkæologerne havde en overraskelse til de fremmødte. De havde de få timer forinden fundet sporene af et 18 meter langt hus fra stenalderen, og der er muligvis flere hustomter at finde, fortalte de.

 

Arkæologerne viser deres fund frem

Arkæologerne viser deres fund frem

 

Dagen sluttede af med varme pølser og et kig på de fund af flintøkser og ornamenterede lerkarskår, som arkæologerne har gravet frem.