Nyhedsbrev 23. april 2020

Vær med til at markere Valborgsaften og 4. maj med Museum Lolland-Falster, sammen - hver for sig. Den 29. april kan du hente et kit til markeringerne ved tre af museets udstillingssteder, Reventlow-Museet Pederstrup, Stiftsmuseet i Maribo og Museum Obscurum i Nykøbing.

Genopdag de gamle traditioner

Vær med til at markere Valborgsaften og 4. maj sammen med Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster slår i disse dage et slag for de gamle traditioner. Og vi vil gerne opfordre alle til at være med, sammen - hver for sig. Traditioner er noget, der samler folk, og selvom vi ikke kan være fysisk sammen om aktiviteten, kan den alligevel være med til at give en fællesskabsfølelse.

Den 30. april blev i ’gamle dage’ også kaldt Valborgsaften. Her fejrede landbosamfundet traditionelt forårets komme og sikrede sig, at den altid lurende ondskab blev afvæbnet.

En anden meget brugt tradition, vi ønsker at sætte fokus på, hører til d. 4. maj, der markerer de fem mørke år, hvor Danmark var besat.

Museum Lolland-Falster opfordrer alle, der har lyst, til sammen med os at holde vores fine traditioner i live, hjemme hos dem selv. For at gøre det nemmere har Museum Lolland-Falster pakket små gør-det-selv traditions-kits, som kan afhentes

onsdag d. 29. april kl. 15.30 ved tre af Museum Lolland-Falsters udstillingssteder:

Museum Obscurum, Færgestræde 1a, 4800 Nykøbing F.
Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo
Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig

 

Vil du vide mere?

 

Museum Lolland-Falster i coronatider

Danmark har taget de første små skridt i retning af en mere normal hverdag. Det har Museum Lolland-Falster også.

Alle museets medarbejdere har nu forladt deres hjemmearbejdspladser og møder op på museet. Her overholder vi selvfølgelig alle de regler, der findes i denne tid.

Det er utrolig dejligt at være samlet igen. Vi er meget ivrige efter at få åbnet vores museer og tage fat på vores formidlingsaktiviteter. Vi står på spring og åbner, så snart vi får lov til det.

Der er desværre en række af sommerens events, som vi har måttet aflyse, men til gengæld arbejder vi på nye og sikre måder at møde vores gæster på.

Med venlig hilsen

Ulla Schaltz
direktør

AFLYSNINGER OG UDSÆTTELSER

Årets damptræf er aflyst grundet den nuværende situation og regeringens anbefalinger.

Vi siger tak til alle jer, der allerede havde vist interesse for arrangementet og håber at se jer for fuld damp i 2021.

De gamle håndværk, der normalt afholdes i maj, forsøges flyttet til søndag i uge 42 (efterårsferien).

Desuden er det store alsangsarrangement i Reventlowparken udsat indtil videre.

Skulle der være spørgsmål kontakt da arrangementskoordinator Anne-Lotte Sjørup Mathiesen på 25593456 /asm@museumlollandfalster.dk

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld