Nyhedsbrev 20. februar 2020

Fra 4. - 27. marts kan man opleve tegner, grafiker og maler Sys Hindsbos værker i udstillingen ”Figurer i Gemeng” på Stiftsmuseet i Maribo. Der er fri entré.

Foto: Clausens Kunsthandel

Sys Hindsbo udstiller på Stiftsmuseet i Maribo

Fra 4. - 27. marts 2020 kan man opleve tegner, grafiker og maler Sys Hindsbos værker i udstillingen” Figurer i Gemeng”
 
I disse meget våde og mørke vintermåneder trænger vi til noget smukt, der kan lyse op og gøre hverdagens trummerum lidt mere interessant. Et sådant lys i mørket er der at finde på Stiftsmuseet i Maribo fra d. 4. marts, når tegner, grafiker og maler Sys Hindsbo udstiller sine værker.

Sys Hindsbo er først og fremmest tegner, også når hun arbejder inden for grafik og maleri. Man møder af og til farver i hendes tegninger og grafik, undertiden med symbolske undertoner, men de er altid underordnet tegningens præmisser. Selv i malerierne dominerer tegningen utvetydigt på trods af deres ellers iøjnefaldende maleriske kvaliteter.

Ferniseringen foregår onsdag den 4. marts kl. 12.00 på Stiftsmuseet i Maribo. Alle er velkomne til at deltage i ferniseringen.

Hvornår: 4. – 27. marts i museets åbningstid
Hvor: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo
Pris: gratis adgang til Stiftsmuseet i denne periode

 

Vil du vide mere?

 

Pssssst! Det erpå søndag, der er Fastelavn på Maribos frilandsmuseum, De gamle Huse ...

Nu er det snart tid til at få støvet prinsessekjoler, superheltedragter, masker og sjove hatte af eller komme i det kreative hjørne. For lige om lidt er det fastelavn, og det skal naturligvis fejres. Museum Lolland-Falster har derfor slået pjalterne sammen med Bog & Idé/Legekæden Maribo og Pabst Bakery og inviterer til det hyggeligste fastelavnsarrangement i Maribo.

Hvornår: 23. februar kl. 11-13
Hvor: De gamle Huse, Maribos frilandsmuseum, Meinckesvej 5, 4930 Maribo
Pris: gratis

 

Se programmet

Glæd dig til i de kommende nyhedsbreve at høre mere om:

 

Foredrag om Lolland-Falsters interneringslejre for tyske fordrevne - 17. marts i Hovedbibliotekets foredragssal i Nykøbing

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld