Nyhedsbrev 15. november 2019

Så har den lille hyggelige julebutik i Langgade 2 åbnet igen – vi har fyldt den til randen med masser af julekugler, kravlenisser, julegodter og nisser! Vi holder åbent mandag – fredag frem til jul! Så kom og besøg os - her er alt, hvad et ægte julehjerte kan begære.

Julebutik og jul i Den gamle Købmandshandel

Traditionen tro bugner Den gamle Købmandshandel af jul på denne årstid.

Der er fyldt op fra gulv til loft med nostalgiske klippeark, helligtrekongerslys, glaspynt, lametta, nisser, engle, julebøger og spil samt en masse gode ideer til pakkekalenderen.

Vi kan også byde på en masse godt til ganen, alt fra pomerans og sukat til julens mange kager, julegodter, kandis, snapse og gløggblanding, kirsebærvin og julete.

Skulle du mangle inspiration til advents- eller kalendergaverne, har vi også her et stort udvalg, både til børn og voksne.

Vi har igen i år åbnet Julebutikken i Langgade 2 – og også her bliver man indhyllet i den skønne julestemning.

Så kig forbi – vi glæder os til at se dig!

Julebutikkens åbningstider:

5. november - 20. december: mandag - fredag kl. 10-16

21. og 22. december kl. 10-15

Brugerundersøgelse

 

Flintøkse 

 

Vi vil gerne lære vores gæster - og potentielle gæster - lidt bedre at kende i forbindelse med udstillingen Lollands Stenalder. Brugerundersøgelsen varer kun 3 minutter.

 

Gennemfør brugerundersøgelsen

Husk at købe billet til novembers to spændende arrangementer

Foredrag om Årets Danefæ

Hvor: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo

Hvornår: 20. november kl. 19.30-21.00

Pris: voksne 60 kr., børn u/18 år 10 kr.

NB.: Der er plads til max 60 personer til foredraget

 

Køb billet til foredraget her

 

Børn, der ser på varulv

 

Aftenrundvisning i Museum Obscurum med vampyrer og varulve som tema

Hvor: Museum Obscurum, Færgestræde 1A, 4800 Nykøbing F.

Hvornår: 28. november kl. 19.45-21.10

Pris: voksne: 75 kr., børn u/18 25kr.

 

Køb billet til rundvisningen her

Anne Elmer er død

Anne Elmer fortæller

 

Museumsformidler Anne Elmer er død efter kort tids sygdom kun 63 år gammel. Vi har mistet en god og empatisk kollega, og en markant museumsformidler i den danske museumsverden er gået bort.

En generation af børn og unge, voksne og ældre på Lolland-Falster er blevet tryllebundet af Annes smittende formidling på hendes mange byvandringer, omvisninger og foredrag samt ude i landskabet på hendes motorcykelture med kulturhistoriske nedslag.

Hun har givet så mange så meget, og hun vil for altid være husket som en af museumsformidlingens fornyere og store personligheder. Anne Elmer er dybt savnet. Æret være Anne Elmers minde.

Glæd dig til i de kommende nyhedsbreve at høre mere om:

Kulturmindeforeningens julekoncert og foredrag - 3. december

Julemarked på Engestofte - 7-8. december

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld