Nyhedsbrev 4. juli 2019

Tirsdagene d. 23. og 30. juli 2019 holder Museum Lolland-Falster offentlig byvandring i Nykøbing F. Byvandringen tager deltagerne med rundt i den gamle købstad og fortæller om byens historie.

Stik af Nykøbing Slot efter tegning af Laurids de Thurah

Byvandringer i Nykøbing F.

Kom med Museum Lolland-Falster på rundtur i den gamle købstad

Tirsdagene d. 23. og 30. juli holder Museum Lolland-Falster offentlig byvandring i Nykøbing F. Byvandringen tager deltagerne med rundt i den gamle købstad og fortæller om byens historie og om den periode på omkring 150 år, hvor Nykøbing Falster havde sin storhedstid med kongeligt residensslot, dronninger, bastioner, prinser og voldgrave.

"Jeg glæder mig til at vise vores smukke, gamle by frem", fortæller Alexandra Damgaard, historiker ved Museum Lolland-Falster og en af guiderne, og fortsætter, "Nykøbing Falster har en rigtig spændende historie, der strækker sig helt tilbage til middelalderen, og jeg vil på turen rundt i byen vise nogle af de særlige steder frem, som har haft stor betydning for byen og dens udvikling".

Deltagelse i byvandringen kræver tilmelding – max 25 deltagere. Tilmelding senest dagen før inden kl. 12.
Tilmelding kan ske på 5485 1303 eller ved henvendelse i Turistinformationen, Færgestræde 1A, 4800 Nykøbing. Arrangementerne aflyses ved 10 personer eller derunder. Navn, telefonnummer og e-mailadresse oplyses ved tilmelding for det tilfælde, at turen aflyses. Billetter kan bestilles på forhånd og betales ved ankomsten, men der er bindende tilmelding.

Hvornår: 23. juli og 30. juli, kl. 14-15
Pris: voksne 60 kr., børn u/ 18 år gratis
Mødested: ved Czarens Hus, på hjørnet af Langgade og Færgestræde, 4800 Nykøbing

 

Kom og vær med!

 

Sommer på museet

I juli udbyder Museum Lolland-Falster et væld af spændende og sjove sommerferieaktiviteter med et historisk tvist.

Man kan fx besøge Museum Obscurum i Nykøbing F. og komme med ind i den okkulte, mørke og mystiske verden, der er skabt gennem Cornelius' samling.

Eller møde Valdemar den Store som barn og deltage i hans eventyr på Stiftsmuseet i Maribo.

Og endelig kan man prøve alle de sjove aktiviteter på Frilandsmuseet, hvor både hænder og fantasi skal i sving.

 

Sommerferie på museet

 

Se også museets kalender her

 

Glæd dig til i de kommende nyhedsbreve at høre mere om:

Fødselsdag på Reventlow-Museet Pederstrup - 21. juli

Åben udgravning - 7. august

Byvandring i Sakskøbing - 24. august

Tur i Reventlowparken - 28. august

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld