Nyhedsbrev 21. juni 2019

Arkæologer fra Museum Lolland Falster fundet en enestående lille 650 år gammel guldring fra middelalderen. Ringen forestiller Jomfru Maria med barnet.

Foto Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster

Arkæologer finder enestående guldring

Museets arkæologer har fundet en helt enestående lille guldring fra middelalderen. Ringen forestiller Jomfru Maria med barn. Den dukkede op, da en detektorfører hjalp arkæologerne med at undersøge en gammel brolægning under museets udgravninger på torvet i Nykøbing Falster.

Guldringen vejer seks gram, og oven på ringen troner Jomfru Maria med det lille Kristusbarn i relief. Ringen stammer fra anden halvdel af 1300-tallet og kan have tilhørt både en kvinde og en mand. Den har haft en ganske særlig betydning for den person, som bar den og indgået i en individuel fromhedskultur, som viste ejerens personlige fromhed, deltagelse i personlige andagter og særlige tilknytning til kirken.

Guldringen er ikke den eneste Madonnaring, som er fundet i Nykøbing Falster. Sidst i 1800-tallet fandt man en skat i Frisegade, som ud over en masse mønter også indeholdt to ringe, hvoraf den ene minder om ringen fra torvet.

 

Blev du nysgerrig?

 

Åben udgravning i Rødbyhavn

Besøg vores åbne udgravning d. 2. juli fra kl. 13-16

Få indblik i en ægte stenalderudgravning og hør mere om danmarkshistoriens største tunnelprojekt, når Femern A/S og Museum Lolland-Falster åbner for de arkæologiske udgravninger øst for Rødbyhavn.

Dagens program:

  • 13.15, kl. 14.00 og kl. 15.00 er der rundvisning i udgravningen ved Søren A. Sørensen
  • Der serveres is til alle gæster
  • Hør om Femern Bælt-tunnelen
  • Tag din egen flint med og få det vurderet
  • Se spændende fund fra stenalderen
  • Gør et fund i vores mobile udgravning

Det er gratis at deltage.

 

Kom og vær med!

Sommer på museet

I juli udbyder Museum Lolland-Falster et væld af spændende og sjove sommerferieaktiviteter med et historisk tvist.

Man kan fx besøge Museum Obscurum i Nykøbing F. og komme med ind i den okkulte, mørke og mystiske verden, der er skabt gennem Cornelius' samling.

Eller møde Valdemar den Store som barn og deltage i hans eventyr på Stiftsmuseet i Maribo.

Og endelig kan man prøve alle de sjove aktiviteter på Frilandsmuseet, hvor både hænder og fantasi skal i sving.

 

 

Sommerferie på museet

 

Se også museets kalender her

 

Glæd dig til i de kommende nyhedsbreve at høre mere om:

Arbejdende værksted på Frilandsmuseet i juli

Byvandringer i Nykøbing i juli

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld