Nyhedsbrev 29. november 2018

Besøg Museum Lolland-Falsters bud på et escaperoom i den prisvindende udstilling ”Museum Obscurum” og opdag Cornelius’ Hemmelighed. Forløbene kan bestilles ved at kontakte Museum Lolland-Falster og er den perfekte idé til et familiearrangement, hvis du bare er vild med at løse gåder.

Break into the Museum

Besøg Museum Lolland-Falsters bud på et escaperoom i den prisvindende udstilling ”Museum Obscurum” og opdag Cornelius’ Hemmelighed

Scenen er sat i Cornelius’ mørke, victorianske lejlighed med lyse og mørke hemmeligheder. Han var købmand, læge og opdagelsesrejsende, der i perioden omkring 1840 til 1920 rejste over hele verden og indsamlede genstande af meget forskellig art fra sine rejser. Cornelius havde flere hemmeligheder, bl.a. den del af sin samling, som han kaldte ”Museum Obscurum”, og som udstillingen bygger på. Men han havde også en meget nær og personlig hemmelighed, som han ønskede at dele med dem, der var værdige til at finde den.

I Cornelius’ testamente er en række forskrifter for, hvorledes de værdige skal findes. Det er de forskrifter, escaperoomet er bygget op om

Hvor: Falsters Minder, Færgestræde 1A, 4800 Nykøbing F.
Hvornår: “Cornelius’ hemmelighed” kan afvikles alle aftener i tidsrummet mellem kl. 16 og 00
Pris: 1000 kr. for en gruppe på max. 4
Herefter 250 kr. pr følgende person (max. 3)

 

 

Vil du vide mere?

 

Torshammer fra Lolland kommer på frimærke

En lille torshammeramulet med runer fundet ved Købelev på Lolland afbildes i PostNords kommende frimærkeserie med vikingemotiver

Det var en sensation, da en amulet fra vikingetiden formet som en torshammer dukkede op ved Købelev i 2014. Ikke fordi den slags amuletter er sjældne, men fordi en viking havde ristet runer på den lille hammers overflade.

”Dette er en hammer” havde nogen skrevet i runer. På den måde fik arkæologerne vished for, at det, de har gået og kaldt for torshammere, faktisk også forestiller Tors hammer Mjølner.

Historien gik verden rundt. Internetmediet Past Horizons bragte historien. Det samme gjorde den britiske avis Daily Mail, og hammeren nåede helt til Chile, hvor en avis skrev om fundet.

Og nu får amuletten og runerne opmærksomhed igen. Hammeren bliver motiv på et frimærke i en serie frimærker med vikingesmykker, som PostNord udsender 2. januar 2019.

 

Læs mere om torshammeren og frimærket

Husk, at det er i morgen, du kan møde lokomobilet i julestemning!

Mød Frilandsmuseets legendariske lokomobil i forbindelse med juletræstændingen i Maribo.

Traditioner er til for at holdes - og det gælder også lokomobilets deltagelse i den hyggelige eftermiddag på Torvet i Maribo, hvor man for alvor kan mærke, at nu nærmer julen sig. Så kom forbi og få en snak om (h)jul, damp og diesel.

Hvor: Torvet i Maribo
Hvornår: fredag den 30. november kl. 11-17

Husk, at der er julebutik i Nykøbing helt frem til jul!

Juleåbningstider

Den gamle butik er fuld af skøn julestemning og masser af gode varer til hele julen.

“Vi har valgt kun at have julevarer i butikken, så man rigtig kan komme i stemning og nyde den gode, gamle, nostalgiske jul”, siger Dorthe Fibæk, butikschef ved Museum Lolland-Falster.

 

Se mere om julebutikken     

Glæd dig til i de kommende nyhedsbreve at høre mere om:

Rundtur i Museum Obscurum - spændende oplevelser i Cornelius' verden - 20. december

Og lige nu er museet i gang med at lægge sidste hånd på arrangementer og udstillinger 2019 - det kommer der snart meget mere om ...

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: [email protected]

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld