Logo

Nyhedsbrev 2. juli 2015

Museum Lolland-Falster har i foråret 2015 optaget 2.0 x 1.2 meter af det fiskegærde, der blev fundet ved de arkæologiske udgravninger forud for den faste Femern Bælt-forbindelse.

Et stykke fiskegærde fra stenalderen bevares

Gennem Museum Lolland-Falsters arkæologiske undersøgelser i det område, der bliver påvirket af etableringen af den faste Femern Bælt-forbindelse, viser fund og landskabsanalyser tydeligt, at området var et yndet sted for stenalderens befolkning med gode ernæringsmuligheder langs den fjordrige kyst.

Blandt disse fund er flere fiskesystemer, hvor alt peger i retning af, at størstedelen af fiskegærderne har stået ud fra kysten, hvorfra fiskene ledes ud på dybere vand mod rusen eller kurven. Anlæggene forudsætter blandt andet adgang til store mængder hassel af den rette kvalitet, hvorfor befolkningerne antageligt har haft stævningsskove i baglandet. Forskning har nemlig vist, at tilsvarende fiskesystemer har været flettet af 5 meter lange, 6 til 8 år gamle lange, lige hasselkæppe.  

I forsommeren 2015 optog Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet en sektion på 2,0 x 1,2 m af et af fiskegærderne med henblik på senere konservering og brug til bl.a. formidling.

Læs mere om optagning af fiskegærdet og se en video fra arbejdet

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: [email protected]

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld