Aftenrundvisning i Museum Obscurum d. 28. november

Torsdag d. 28. november kan du komme helt tæt på udstillingen Museum Obscurum og dens mange mystiske emner. Men især to emner er i fokus denne aften, når Museum Lolland-Falster inviterer indenfor til offentlig omvisning, nemlig vampyrer og varulve og deres historie. Denne aften stiller vi spørgsmålet, om deres eksistens er fakta eller fiktion. Men heldigvis er der både hvidløg og vampyrdræbersæt i udstillingen, så du kan være helt tryg ved at deltage.
Pressemeddelelse
Foto: Museum Lolland-Falster.