Mens USA endnu en gang forbereder sig på et stærkt omstridt præsidentvalg, er der igen meget fokus på meningsmålinger. Det ser meget tæt ud mellem Kamala Harris og Donald Trump. Faktisk ser det ud til at være for tæt. Hvis vi spoler tilbage til for otte år siden, blev valget betragtet som et chok. De fleste eksperter og vælgere troede, at Hillary Clinton ville vinde, og medierne bragte også denne fortælling. Da Donald Trump til sidst blev udråbt som vinder, blev der kastet en masse kritik mod meningsmålingsinstitutterne – hvorfor var de så langt fra målet?
Eller måske var de ikke. Nogle meningsmålingsinstitutter hævdede, at de blev fejlfortolket i 2016 og sagde, at dataene blev misforstået af medierne og offentligheden som helhed. For eksempel hævdede en model – FiveThirtyEight-modellen – at Hillary Clinton havde 85 % chance for at vinde. Det blev opfattet som en sikker sejr for Clinton. Men 85 % betød, at chancen for, at Donald Trump ville vinde, var en ud af seks – omtrent den samme chance for at korrigere forudsigelsen af antallet af terningkast. Når man tænker på det på den måde, er det ikke noget stort chok.
Valget i 2016 var blot ét eksempel på, at vi har svært ved at tænke i sandsynlighed. Som mennesker har vi en tendens til at overvurdere vores evne til at forudse resultater af forskellige årsager. Vi kan blive påvirket af vores følelser, misforståelser af tilfældighed, overmod og misforståelser af tilfældighed.
Roulette viser vores problem med sandsynlighed
Et af de bedste eksempler på vores problemer med sandsynlighed er kendt som gamblerens fejlslutning. I bund og grund er det, når vi anser uafhængige begivenheder for at være påvirket af tidligere resultater. For eksempel når vi spiller roulette. Hvis det første resultat er rødt, tror vi naturligvis, at det er mindre sandsynligt, at det bliver rødt ved næste spin. Og hvis det var rødt to eller tre gange i træk, begynder vi at tro, at det må være sort ved næste spin. Selvom udfaldet af rød og sort samlet set er lige stort, vil det udligne sig over f.eks. 1.000 spins, og hvert enkelt spil vil ikke have nogen indflydelse på det næste.
På samme måde kan vi være tilbøjelige til at tro, at de heldige tal aldrig vil være 1, 2, 3, 4, 5 og 6, hvis vi vælger lottotal, selv om denne rækkefølge er lige så sandsynlig som enhver tilfældig række af tal. Vi har en tendens til at tro, at tilfældige tal har større chance for at vinde. Det ville selvfølgelig være vidunderligt at vinde i lotto, men fordi det er en god ting, har vi en tendens til at tro, at det er mere muligt end en dårlig ting. For eksempel er det statistisk set mere sandsynligt, at du bliver spist af en haj eller ramt af lynet, end at du vinder i lotto.
Fødselsdagsparadokset overrasker folk
I matematikken er der mange eksempler på vores medfødte problemer med at forstå sandsynlighed. Hvis du f.eks. er i et rum med 23 personer, er der mere end 50 % chance for, at to har samme fødselsdag. De fleste af os ville antage, at tallet skulle være 182 eller højere, men sådan fungerer regnestykket ikke.
Endelig er der løsningen. Succesfulde finanshandlere, sportsspillere, casinospillere, forsikringsmæglere og valgmodeller har en tendens til at være følelsesløse, når de beskæftiger sig med sandsynlighed. De ser på den rene matematik og udelukker støj og distraktioner omkring dem. Det kan hjælpe dig med at træffe bedre beslutninger i alle dele af dit liv. Men det hjælper dig ikke med at vinde i lotto.