JUNI nyhedsmail 2020

'Selvom vi fortsat skal færdes med store hensyn til hinanden, skal det dog ikke spolere glæden over på ny at kunne besøge Fuglsang Kunstmuseum’, udtalte konstitueret direktør Tine Nielsen Fabienke i forbindelse med genåbningen af museet.
Og gensidig glæde blev der over igen at kunne dele kunstoplevelser.
Foto: Ole Akhøj

COBRA forlænget!

På sporet af Cobra. Vilde visioner 1930-2000 præsenterer 16 danske og udenlandske kunstnere, der viser et festfyrværkeri af Cobrakunst i bred forstand.
Malerier, skulpturer og kunst på papir fra en privat tysk Cobrasamler mødes med Fuglsang egne populære Cobraværker. Et møde der er forlænget til og med 7. juni.


Carl-Henning Pedersen, Gult ansigt ved havet (beskåret), 1947.
Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj

Guidet tur online

Olaf Rude var blot 22 år, da han portrætterede operadivaen Johanne Brun, og i denne video kan du høre om malerens spændende opgave. Værket er en gave fra Fuglsang Kunstmuseums Venner, og du kan se det i sal 3 på museet næste gang, du er på besøg. 

Sommerudstilling fra 26. juni

Billedkunstner Palle Nielsen (1920-2000) var en suveræn tegner og grafiker og enestående i sine skildringer af menneskehedens fald og altødelæggende katastrofer. 
Værkerne fremstilles med spiddende præcision og æstetisk overskud og gennemløbes af en grundstemning af noget truende. Men iblandt de dystre scenarier findes også poetiske udtryk, hvor længsel og optimisme lever uden truslen fra en mørk skygge i horisonten. 
2020 er hundredåret for Palle Nielsen fødsel, og det fejres i sommerudstillingen med et omfattende udvalg af fødselarens produktion fra slutningen af 1940'erne og til hans død.

Gåtur til Skejten 29. juni kl. 19

Omdrejningspunktet for den årlige gåtur er det fantastiske natur- og kulturlandskabet ved Fuglsang. Tag med på en anderledes tur til strandengen Skejten, når guiderne fortæller ud fra deres faglige kompetencer (hhv. geologi, natur, kunst, arkæologi).
Pris: 60 kr. der betales ved fremmøde. Gratis u/ 26 år.

Familieworkshops i sommerferien

Glæd jer til en kreativ ferieworkshop for børn med voksne i første uge af sommerferien (uge 27). Museets formidler, Guri Skygge Andersen, er med både i udstillingen og i værkstedet. Der er taget højde for myndighedernes anbefalinger om afstand og hygiejne, og holdene bliver små (max. 10 pr. gang).
Billetter á 25 kr. sælges på hjemmesiden under datoerne 29. juni - 3. juli.

Fuglsang Kunstmuseum
Nystedvej 71
4891 Toreby L.

fuglsangkunstmuseum.dk

Logo Facebook  Logo Twitter  

Tlf.: 5478 1414 
Telefontid: Tirsdag-torsdag kl. 11-15 og fredag kl. 11-13

Mail: post@fuglsangkunstmuseum.dk 




Når du modtager Fuglsang Kunstmuseums nyhedsbreve, accepterer du, at vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med EUs databeskyttelsesforordning (GDPR).

Afmeld