Aktiviteter i husene

Foto Ingrid Riis

 

Oplev de gamle huse blive vakt til live og danne rammen om en levende formidling i øjenhøjde.

 

Mød beboerne i Kapellanhuset, hvor præsteenken, hendes niece fra København samt tjenestefolk – sammen eller på skift – formidler husets historie og livet i 17- og 1800-tallet. Beboerne bærer fantastiske dragter fra perioden, som de gerne viser frem, og fortæller om livet i Kapellanhuset og det håndarbejde, de er i gang med.

 


Håndsmedede søm

 

Mød også smeden, når han arbejder ved den varme esse i museets gamle smedje. Her fremstiller han små og store ting, som vi bruger til reparationer på museet.

 

Følg også arbejdet ved væven i Havehuset, hvor smukke stoffer kyndigt bliver fremstillet. I Havehuset bliver der ved særlige lejligheder også fyret op i det gamle brændekomfur, hvor der bliver lavet lækkerier.

 

Derudover foregår der forskellige aktiviteter hen over sæsonen, hvor forskellige gamle håndværk og håndarbejder formidles.

 


Se Frilandsmuseets kalender for nærmere information om levendegørelse i de enkelte huse

Ferieaktiviteter
Arrangementer
Vil du være med?