Familien Freuchen i Czarens Hus

Familien Freuchen i Czarens Hus cirka år 1900. Fra venstre: Frk. Polly Freuchen, ca. 16 år, bagved Peter Freuchen ca. 14 år, Købmand Lorenz Freuchen, pastorinde Kirstine Berg (svigerinde), Ib Freuchen, ca. 6 år, Ulla Freuchen, ca. 11 år, morbror Jørgen Skafte Rasmussen, ca. 19 år. Bagved Jørgen Skafte Rasmussen en tjener.

 

Peter Freuchen havde en snert af eventyrlyst allerede som barn. I en alder af otte fik han sin egen lille båd og kunne sejle på opdagelse på Guldborgsund, og ofte færdedes han på havnen blandt søfolk for at høre historier fra den store verden. Hellere det end at gå i skole; det interesserede ham ikke særligt.

 

Det faste holdepunkt, hjemmet i Frisegade, har dog haft meget stor betydning for ham i opvæksten, ligesom han som voksen, så ofte det var muligt, besøgte familien i Nykøbing. Det var altid med fest og gaver, men også med nærvær og eftertænksomhed.

 

Peter Freuchen og Magdalene

Peter Freuchen og Magdalene, 1924

 

I 1926 får han imidlertid alvorlige forfrysninger under en ekspedition og fik amputeret et ben. Det satte en stopper for polarekspeditionerne, og han gik, set med nutidens øjne, helt i den anden grøft – han ”gik i kloster”. Peter Freuchen købte øen Enehøje i Nakskov Fjord og flyttedee dertil med familien. Her ernærede han sig som foredragsholder og redaktør af ugebladet ”Ude og Hjemme”!

 

I de følgende år skrev Peter Freuchen flere bøger. Blandt dem er fagbøgerne ’Grønland, Land og Folk’ (1927) og ’Bogen om de syv have’ (1959). Blandt hans romaner kan nævnes ’Storfanger’ (1927), ’Ivalu’ (1930) og ’Hvid Mand’ (1943), og derudover har han skrevet flere erindringsbøger, f.eks. ’Min grønlandske Ungdom’ (1936) og ’I al frimodighed’ (1953). Peter Freuchen medvirkede i filmen ’Eskimo’ (1932), som han også selv skrev manuskript til. I 1938 var han initiativtager til og medstifter af foreningen Eventyrernes Klub.

 

Kong Frederik d. 9. og Peter Freuchen hilser på hinanden

Peter Freuchen hilser på kong Frederik d. 9. i Odd Fellowpalæet i 1956

 

Der er langt fra de vilde polarstorme til en lille ø i Nakskov Fjords smulte vande. Det holdt dog heller ikke resten af livet, idet hans politiske engagement under besættelsen tvang ham til at flygte til Sverige i 1940 og derefter til USA, hvor han bosatte sig. Her gjorde han sig både på den underholdningsmæssige og den verdenspolitisk arena, og det var under et af de brogede arrangementer, han pludselig døde i en alder af 71 år.

 

Meningerne om personen Peter Freuchen og hans virke er mange og delte, men der er ingen, der vil benægte hans position i polarhistorien, eller at han, på alle måder, var en verdensmand. Især kendes han som Knud Rasmussens helt uundværlige højre hånd og praktiske mand. Knud Rasmussen fik æren som den store, lidt drømmende idealist, videnskabsmand og etnograf, og Peter Freuchen gjorde det praktisk muligt.