Om projektet

HERREGÅRD & LANDSKAB LOLLAND er en del af landskabs- og formidlingsprojektet HERREGÅRDSLANDET LOLLAND. På baggrund af arkivstudier og landskabsanalyser er projektets målsætning at formidle herregårdenes store kulturværdier og betydning for Lolland gennem udstilling og genopretning af dele af herregårdslandskabet.

 

Projektet er et af fire demonstrationsprojekter under partnerskabsprojektet MULIGHEDERNES LAND mellem Lolland Kommune og Realdania og er initieret i samarbejde med Knuthenlund, Knuthenborg, Frederiksdal, Søllestedgård og Museum Lolland-Falster.

 

Med støtte fra Bevica Fonden er udstillingerne og elementer i genopretningsprojekterne gjort tilgængelige for publikum med nedsatte funktionsevner.

 

Landskabsanalyser samt udstillinger er på baggrund af arkivstudier og observationer i det lollandske landskab udført af videnskabelig medarbejder cand.mag. Christina Franck (cf) og museumsinspektør cand.mag. Jesper Munk Andersen (jma), mens fotograf Finn Brasen står bag de smukke nutidige billeder fra det lollandske herregårdslandskab.  

 

Landskabsarkitekterne mdl Kirsten Lund-Andersen og Katrine Binzer står i samråd med godsejerne og projektet bag udførelsen af de konkrete genopretningsprojekter i herregårdslandskaberne.

 

Links:
Realdania www.realdania.dk
Bevica Fonden www.bevica.dk
Mulighedernes Land www.mulighedernesland.dk
Lolland Kommune http://www.lolland.dk/http://www.lolland.dk

 

Herregaard _logo