02. november 2018
Museum Lolland-Falster

Bjørnar Måge fra Museum Lolland-Falster med den store lerskive fra Syltholm. Foto: Museum Lolland-Falster.

Stenalderens lollikker satte tænderne i lerskiver

Det sker jævnligt for arkæologer, at de møder besynderlige fænomener, men nogle fænomener er mere besynderlige end andre.

 

Det kan arkæologerne fra Museum Lolland-Falster skrive under på efter sommerens udgravninger på Lidsø nær Rødby.

 

Frem af mulden dukkede fragmenter af to 5000 år gamle lerskiver. De bar tydelige tandmærker afsat af et menneske. At de dukkede op, kom dog ikke som den store overraskelse for arkæologerne. På en tidligere udgravning samme sted i 1971 var der fundet en stump af en lerskive med lignende tandmærker.

 

Stenalderens Lidsø-boere var ikke de eneste med smag for at sætte tænderne i ler. Et fragment af en lerskive med fire nydelige bidmærker dukkede for nogle år siden op ved Museum Lolland-Falsters udgravning ved Syltholm.

 

Et sjældent fænomen

Det er arkæolog Bjørnar Måge fra Museum Lolland-Falster, som ledede sommerens udgravninger ved Lidsø, og han kender kun nogle få andre lignende fund.

 

- Jeg har kun kendskab til få fund andre steder i Danmark, så jeg vil mene, at der er tale om et sjældent fænomen, siger Bjørnar Måge.

 

Han forklarer videre, at tandmærkerne kun optræder på den ene side af lerskiverne, og at de kan have indgået i rituelle handlinger.

 

- Lerskiverne er fundet i en sammenhæng, som vi formoder afspejler rituelle handlinger, siger Bjørnar Måge. Vi er stødt på stenlægninger, hvor man har deponeret hornstejler fra kvæg, mens der andre steder er deponeret kæber. Det minder meget om noget af det, vi udgravede ved Syltholm for et par år siden i forbindelse med Femernprojektet, og vi har sandsynligvis fat i nogle hidtil ukendte aspekter af bondestenalderens ritualer.

 

Kigget på af retsodontolog

Bidmærkerne er blevet undersøgt af retsodontolog Niels Dyrgaard Jensen på Retsmedicinsk Institut i København.

 

Niels Dyrgaard Jensen konkluderer i sin rapport, at tandmærkerne stammer fra de fire forreste tænder og de to hjørnetænder i undermunden. Intet tyder på, at en person har bidt sammen om lerskiven. Mærkerne er snarere fremstillet ved, at nogen har presset lerskiven mod tænderne i underkæben.

 

Det gode spørgsmål er, om det var levende eller døde personer, som har afsat tandmærkerne. Retsodontologen mener ikke, det kan være tilfældet, da tænder hurtigt løsnes i kæben efter døden og falder ud.

 

Men Bjørnar Måge vil ikke helt afskrive muligheden.

 

- Vi har fundet fragmenter af menneskekranier på årets udgravning, og derfor leger vi med tanken om, at pottemagerne kan have brugt menneskekæber fra nyligt afdøde mennesker til at ornamentere lerskiverne med, siger han.

 

Netop den periode af stenalderen, som lerskiverne stammer fra, var kendt for en for moderne mennesker makaber omgang med døde mennesker og menneskeknogler. I jættestuerne blev skeletdele løbende omorganiseret, og meget tyder på, at udvalgte menneskeknogler blev fjernet derfra for at indgå i andre sammenhænge.