31. august 2018
Museum Lolland-Falster

Sådan kan man forestille sig fjendens forsøg på at passere hulbæltet. Tegning Leif Plith Lauritsen, Museum Lolland-Falster.

Stikkende minefelt fra jernalderen udgravet ved Strandholm

Et 500 meter langt og op til 15 meter bredt såkaldt hulbælte fra ældre jernalder dukkede i 2014 op under de arkæologiske undersøgelser ved Strandholm nær Rødby forud for anlæggelsen af Femern-forbindelsen.

 

Et hulbælte er en form for minefelt. Det består af rækker med tusindvis af små, tætstillede og tilspidsede pinde. De har skullet forsinke en fremrykkende fjende, som måtte sætte hastigheden voldsomt ned for ikke at få spiddet krigernes fødder og hestenes hove på de sylespidse pinde.

 

Nu har arkæologerne på Museum Lolland-Falster skrevet en artikel om fundet i et større værk om jernalderens hulbælter i Danmark.

 

Museumsinspektør og arkæolog Anders Rasmussen, som havde ansvaret for udgravningen, er medforfatter på den videnskabelige artikel. Han mener, at hulbæltet er en taktisk forhindring anlagt i forbindelse med en konkret trussel.

 

- For at sikre sine flanker eller tvinge fjenden til standsning, har forsvarerne anlagt hulbæltet. Det har fået angriberne til at standse op, og en stillestående hær er et let mål for forsvarernes bueskytter, siger Anders Rasmussen.

 

Hastigt anlagt

Anders Rasmussen forklarer, at hulbæltet ser ud til at være anlagt af én omgang, og der er ikke foretaget vedligehold eller udvidelser.

 

Han har bemærket hulbæltets flygtige karakter, og forestiller sig en konkret trussel fra en fjende, som er gået i land eller er på vej.

 

- Selve hulbæltet er ikke totaludgravet, men de steder, hvor vi har blotlagt det, er der op til 18 rækker af huller med pinde. Hullerne er 5 til 20 centimeter i diameter og ikke særligt dybe. En enkelt mand kan sætte mange pinde, og er de blot nogle få hundrede mand, er et sådant bælte hurtigt lavet, siger Anders Rasmussen og fortsætter:

- Pindene står ikke tættere, end at en person forsigtigt kan gå igennem, så man har ikke nået at gøre det totalt uigennemtrængeligt, men det er tilstrækkeligt til, at fjenden standser op. Det tyder på, at det er blevet anlagt og hurtigt glemt igen, efter fjenden var afvist.

 

Kan være Hoby-høvdingens værk

Hulbæltet ligger knap en kilometer fra kysten og har afspærret en hovedfærdselsåre, der fører fra bredden af Rødby Fjord og ind i landet.

 

I landet bag hulbæltet fandtes i jernalderen nogle rige bosættelser, men hulbæltet har givetvis skullet forsvare andet og mere end det umiddelbare bagland.

 

Det er nok ikke beboerne i lokalområdet, som har truffet beslutningen og stillet med forsvarsstyrken. Det kan meget vel tænkes, at det er sket i Hoby godt 15 kilometer vest for Strandholm, hvor der i århundrederne omkring Kristi fødsel fandtes et magtcentrum.

 

Det er formodentlig en magtfuld person dér, som har haft magt til at organisere forsvaret af måske hele Lolland, mener Anders Rasmussen.

 

- Selv om vi ikke kender dateringen på ”minefeltet” ved Rødby Fjord, så dateres lignende anlæg andre steder i Danmark til århundrederne omkring Kristi fødsel, hvilket er samtidigt med bopladsen ved Hoby. Vi ved også fra Cæsars Gallerkrigene, at romerne anlagde taktiske hulbælter under slaget ved Alesia i 52 f.Kr., hvor de fik navnet ”Cæsars liljer.”

 

Meget tyder på, at Hoby-høvdingen havde direkte kontakter til personer i Romerriget, og at han var den første person fra det, der nu hedder Danmark, som blandede sig i international storpolitik. Hulbæltet viser, at der på Lolland var en stærk og magtfuld slægt, som kunne organisere et forsvar.

 

Hvem, der har truet Lolland dengang i jernalderen, ved arkæologerne ikke, men noget tyder på, at fjenden blev slået tilbage.

 

Museum Lolland-Falster graver videre på hulbæltet i 2019.

 

Artiklen bringes i bogen ”Lange linjer i landskabet. Hulbælter fra jernalderen”. Den er udkommet på Jysk Arkæologisk Selskab. Bogen kan købes i Den gamle Købmandshandel på Falsters Minder, og koster 375 kroner.