18. april 2017
Museum Lolland-Falster

Fortidsmindedag

Den nationale fortidsmindedag finder i år sted d. 30. april, og Museum Lolland-Falster har valgt at udbyde to ture til fortiden. Lolland-Falster er fyldt med spor fra fortiden, og for at vise den store variation i disse har vi valgt to meget forskellige typer.

 

Ravnstrup Skov
Vi starter dagen i Ravnstrup Skov, lige uden for Nykøbing, hvor Søren Jensen, arkæolog ved Museum Lolland-Falster, vil fortælle om skovens mange gravhøje.

 

Hvor: Vi mødes ved stien bag Guldborgsund Zoo. Nærmeste adresse: Østre Allé 101, 4800 Nykøbing Falster

Hvornår: Søndag den 30. april kl. 10-11.30

 

Klosteret i Maribo
Om eftermiddagen fortsætter fortidsmindedagen i Maribo, hvor Leif Plith Lauritsen, middelalderarkæolog ved Museum Lolland-Falster, vil fortælle om byens Birgittinerkloster. Fortællingens omdrejningspunkter vil være klosterets tilblivelse, historie, bygninger og de nuværende ruiner.

 

Arrangementet i Maribo sker i forlængelse af museets store projekt Stedet fortæller danmarkshistorie. Denne dag lancerer vi derfor også det 6. lyddrama om klosteret, inden Leif Plith Lauritsen fortæller om stedet. Se mere om projektet på www.stedetfortæller.dk.

 

Hvor: Vi mødes ved klosteret ved Maribo domkirke, Klostergade 33, 4930 Maribo

Hvornår: Søndag den 30. april kl. 15-17

 

Det er gratis at deltage i de to fortidsmindedagsture.  

 

Arrangementerne er led i den landsdækkende fortidsmindedag, arrangeret af Slots- og Kulturstyrelsen, som har til formål at synliggøre vores mange spændende og seværdige, fredede fortidsminder i land og by.

 

Fortidsmindedagen er en del af Historier om Danmark.