Resens kort over Vordingborg

 

Byens oprindelse
Vordingborg er i vore dage en lille by, men den er stor ved den oldtidsglans, som hviler over den. Skal der tages hensyn til oprindelse, bør man måske sætte denne øverst blandt alle byer. De hjemlige annaler fører dens allerførste udspring tilbage til de heroiske tider, således at det er det første blandt Sjællands steder, som modtog menneskelig kultur og forsvarsanlæg af nogen slags.
Byen ligger yderst på Sjællands sydkyst, lige over for Falster, ved kysten af Grønsund på et temmelig højt sted, så at man kan se vidt og bredt ud over havet underneden. I gamle dage regnedes den blandt Sjællands vigtigste byer: den var kongernes, især Valdemar III's kærlighed og lyst, og var derfor et herberg, hvor de opholdt sig i længere tid; siden blev den sat i skygge af den opvoksende by København og begyndte lidt efter lidt ligesom at træde i baggrunden.



Borgen
Det var Valdemar I, der anlagde byen, hvis man regner med den nærmeste tid, eller rettere fornyede den, omkring midten af det 12. århundrede. Grunden hertil var især vendernes hyppige angreb, thi disse hjemsøgte dengang Danmark overalt ved deres sørøvertog. Derfor blev borgen omhyggeligt omgivet med mure og grave og blev lagt som en bom mod fjendens landgang. Og selve denne borg, der engang var et af de betydeligste af rigets fæstningsværker, er nu næsten byens hele pryd. Valdemar III, der, som vi nylig sagde, især var blevet bedåret af kærlighed til stedet, føjede til den tidligere bygning næsten vanvittigt stor underbygningsværker.
Af ham er den anseelige borgbygning, der har krævet et stort arbejde, og det store tårn bygget, i en så stor udstrækning og omfang, at det snarere ser ud som en handelsplads end som en borg. Tårnet har fået en gås til navn og mærke; heri blev alle de nedkastede, som blev fanget i krigen imod Hansestæderne og som løsepenge skulle de betale udgifterne til et så ulykkeligt herberg eller bygning. Hele værket havde han omgivet med grave og kraftige forskansninger, og den lille by, der lå ved borgen, manglede dengang heller ikke befæstning; men selve denne Valdemars bygning var hvor stor den end var, efter datidens skik mere stærk end skøn. Nylig bragte den højbårne Prins Jørgen, vor stormægtige konge Christian V's broder, borgen i overensstemmelse med nutidens hele glans og elegance, idet dens udstrækning blev formindsket og alle bygninger igen føjede til, så at den i pragt og smagfuldhed ikke står tilbage for nogen anden borg. I hvor høj grad den nuværende tid har forladt den gamle bygningskunsts simpelhed, viser overalt de smukke værelser, spadseregangene under åben himmel og spisesalene der er smykket med tæpper og billeder.

 

Kobberstik af Vordingborg fra Erik Pontoppidans Den danske Atlas 1767

Kobberstik af Vordingborg fra Erik Pontoppidans Den danske Atlas 1767



Byen
Foruden borgen findes her et kornkammer, som Christian IV lod opføre til gavn for denne provins. Ligeledes en kirke, tilligemed en skole. Blandt kirkens mest fremragende præster var Mag. Anders Arrebo, tidligere biskop i Trondhjem i Norge, der var den første, der begyndte at vinde berømmelse som dansk digter og at bære faklen for sine efterfølgere Bording og Kingo, men den begyndte at fordunkles, da disciplene overgik læreren og efterhånden fuldkommen fik bugt med den mangel på elegance, som endnu klæbede ved Arrebos digte, og ved deres egne digtes fortræffelighed bragte den første fakkelbærers arbejde i foragt.



Markeder
Af markeder holdes der i denne by ikke blot de, der af Christian I var fastsat til Maria Magdalenes Dag (d. 22. juli), men også andre: den tredje marts; ligeledes desuden andre hver mandag og tirsdag hele fasten igennem.