Resens kort over Nakskov

Resens kort over Nakskov

 

Beliggenhed
Den vigtigste by på Lolland er Naschovia, på dansk Nascov, i en bugt, som havet skyder midt ind i landområderne dér, og som vesterud åbner sig mod hertugdømmet i Meklenborg.



Navn
Navnets slutning og sidste del betegner "skov", som også seglet viser, at byen har navn efter, idet det foruden en gåsefod også frembyder træer. Den synes længe at have heddet sådan, enten som nabo til skove, da "nah" også betyder "nær" eller også "havende nok af skov", så at "nach" er blevet sat i stedet for "noch", der betegner rigelighed.



Befæstning
Byen er befæstet med volde og grave, og de har været stærke nok til, at den temmelig længe holdt stand mod svenskernes belejring i 1659.

 

Nakskov 1767

 

Kirker
Byens hovedkirke har foruden sognepræsten også en hjælpepræst, hvem Frederik II i 1556 tillagde tiende af Løjtofte sogn. Christian III tildelte i 1539 den samme kirke Krogsbølle sogn.
Blandt denne kirkes sognepræster fra reformationstiden hævdes den første at have været hr. Peder Boesen, født i Skovbølle, et landsogn på Lolland; han var en mand, der var så glødende og streng i sin iver for religionen, at han, endnu før han var blevet sognepræst, øjeblikkeligt og offentligt modsagde en munk, som her i Nakskov udspredte falsk lære fra prædikestolen; og munken formåede ikke at hamle op med ham som modstander. Da abbeden fra Halstedkloster, til hvem sagen blev meldt, svarede, at nu var den lutheranske religion blevet forkyndt således, at den ikke kunne undertrykkes, blev han i den grad ophidset af begejstring og befrielseslyst, at han kastede alle pastoratets buller og rescripter på bålet. Peder Boesen døde i 1565.
Sognepræst blev derop Gerhard Bremer, som døde i 1571- Derpå hr. Justinus Paulsen, død 1590. Derpå hr. Peder Jensen, så hr. Didrik Keiler, derpå hr. Niels Jørgensen Bartskær, død 1603; derpå hr. Laurids Rasmussen Smed, som døde 1616,; derpå hr. Andreas Krag, så hr. Anders Pedersen, død af pest i 1629; derpå hr. Jørgen Christensen, død i 1633, så hr. Peder Hansen, død af pest i 1638. De følgende navne er ikke indberettet til mig.
Byens sekundære kirke er den, der kaldes Kloster Kirche, dvs. klostrets kirke.



Skolen
Skolen er middelmådig og sender kun en gang imellem elever til universitetet.

 

Nakskov 1843



Borgernes erhverv
Borgernes erhverv er dels handel, dels agerbrug. For at handelen kunne trives mere, tillod Christoffer af Bayern i 1445 borgerne at handle overalt hvor de ønskede det på Lolland. Christian III tillod i 1551 byrådet at oprette vinhandel i byen, og det følgende år tilstod han det, at det måtte beslaglægge alle skibe, som man fandt i forbudte havne; derudover gav han i 1556 borgerne de samme privilegier til at drive handel overalt, som Ribe-borgerne havde. For at borgernes landbrug kunne trives bedre, tildelte Erik Klipping i 1266 byen græsningsjord, og Christian I tildømte i 1479 byen gårdene Sigerseje, Egemark og skoven Madeskov. Christian III tillagde i 1550 Krogsbølle sogns agre og enge på ti år og i 1556 for 20 år og ligeledes i 1557 Skalkenæs sogns jorder. Disse jorder, såvel i Skalkenæs som i Krogsbølle, bestemte Frederik II i 1577 skulle være tillagt byen for bestandigt.

 

Marked
Byens marked holdes den 4. oktober.

 

Nakskov 1860



Anden beskrivelse af Nakskov
Nax-Skov, Nag-Skov, Na-Skov, Nack-Skov hos Pontanus: Naschovia, Rutger: Nascovia, Lyscander: Naheskov, er en by på Lolland ved øens vestlige del, der efter den sidste svenskekrig ligger ved den nordlige rand af et fladvandet kystområde og følgelig opføres under det nordre herred.
Østersøen bevirker, at indbyggerne kan lægge sig efter skibsfart og handel. Hertil kommer fiskeri, der forsyner dem rigeligt med alle slags fisk, såvel som agerbrug og en indbringende kvægavl, af hvilke borgerne kan drage ikke ringe fordele.