Resens kort over Næstved

Resens kort over Næstved

 

Byens oprindelse
Næstved har ifølge Erik Pontoppidan i Grammatica Danica fået sit navn af Nes: "nær ved" og sted: by, altså Næst ved Stæd, fordi den var beliggende nær ved Skovkloster, som nu kaldes Herlufsholm. For resten finder denne afledning af Næstved ikke mit bifald, thi ordet Næstved er ældre end Skovkloster.
Byen ligger 9 mil fra København på bredden af en lille bugt, der krummer sig ind fra det baltiske hav lige overfor Lolland, medens Præstø ligger på den anden side af øen, imod øst. Men åen, der løber omkring den og som er rig på fisk, deler den i to dele, af hvilke den ene kaldes Lille Nested, men den anden Store Nested.



Befæstningen
På et sted i Næstved, der kaldes Husvolden, anlagde holstenerne en befæstning i året 1344 under den danske konge Valdemar III's regering, men denne vold besluttede Valdemar at jævne med jorden, da han mente at den tilhørte ham, fordi der ikke fandtes udtrykkelige bestemmelser herom i pantsætnings-dokumentet. Holstenerne derimod, som havde ladet den opføre på egen bekostning og ladet den bringe deres ejendele fra andre steder derhen, påstod, at den tilkom dem. Derfor blev den gjort til genstand for belejring, men ikke erobret. Imidlertid blev der fra begge sider sluttet våbenstilstand. Det følgende år hærgede holstenerne og især de, som støttede Grev Johan's parti, forskellige steder på Sjælland og selv Ringsted med ild og sværd. Men danskerne angreb på ny befæstningen ved Næstved og erobrede den tillige med Gunderslevholm, hvorved blandt andre selve Marsken Erik Nielsen blev dræbt.
I denne by holdtes fordum mønstring over de ryttere, som de sjællandske adelige plejede at underholde til rigets værn og forsvar.



Klostrene
I gamle dage manglede byen ikke klostre; thi for Benedictinerordenen havde på det sted, hvor Næstved nu ligger, da den endnu ikke var blevet så tæt befolket, at den kunne kaldes en by og stad, bygget ved et kloster, der var beriget med så store indkomster, at det næppe står tilbage for noget andet, idet nemlig begge Næstved'er, både "Store" og "Lille Næstved", stod under dets absolutte eneherredømme, og til det indgik bøder, ikke blot på tre, men også på 40 mark; men hvad der var af tiender, landgilder, skatter, toldafgifter og bøder bragte Store Næstved alt sammen til klosteret, som var fri for krigsskatter og enhver kongelig beskatning, og abbeden havde magt til at vælge borgmestre og rådmænd. Herom blev der dels givet, dels stadfæstet privilegier af de danske konger, første gang i året 1140, af 3 Valdemarer, 3 Eriker, 2 Christofferer, af Christian I og II endelig også af Frederik I i året 1525.
Dette kloster brændte, da Kong Erik VI, som andre berettet har fået tilnavnet Glipping, regerede i Danmark, i året 1261, 3. påskedag, 26. april, midt om natten; senere blev det flyttet fra byen til de nærliggende skove og genopbygget af ruinerne og resterne, og kaldet Skovkloster, idet det efter sin nye beliggenhed fik et nyt navn, og dette kloster er nu blevet omdannet til skolebrug og kaldes Herlufsholm skole.
Det andet kloster, "Gråbrødre kloster", som havde sin blomstringstid i året 1432, og som blev forladt af munkene selv, skænkede Kong Frederik I af Danmark i året 1532 nådigt til borgerne i Næstved til "Hospital Huus".
Det tredje var "Sortebrødre kloster", som eksisterede i året 1514.



I byen Næstved er der to kirker, den ene indviet til Skt. Peder, den anden til Skt. Morten.
Skt. Peders kirke brændte i den almindelige ildebrand tilligemed selve byen i året 1271, på Erik Glippings tid.



Kilderne
Byen er rig på dejlige krystalklare kilder, af hvilke en er omgivet med en mur, en anden, tidligere kaldet Skt. Karens Kilde, findes imellem Storebrødreklostret og byens å på en eng mellem møllerne; den tredje ligger i selve Sortebrødreklostret; den holdtes tidligere i stor ære. Den fjerde ligger ganske nær ved den første.