Resens Kort over Møn

Resens kort over Møn

 

Det danske Møn og dets beskrivelse
Det danske Møn er en næsten rund ø, frugtbar, rig på kvæg, omflydt af Østersøen, 2 mil bred, i en afstand af 10 mil fra København, adskilt fra Sjælland af et lille stykke åbent hav mod nord ud for den lille by Præstø. Den afsondres fra Præstø og Sjælland af en lille bugt, der går ind fra Østersøen og omgiver denne ø med sine vande.

 

Det danske Møns etymologi
Måske er navnet Møen lig med Møden af at møde = komme sammen, for de danske krigsskibe mødtes der i det Grønne Sund. Thi mellem Falster og Møn er der en bugt eller snarere et sund Groenianum eller Grønzunda.

 

Møns højder, skove osv.
Den har meget høje bakkedrag af hvidt kridt, hvorfor den øjnes af sømænd langt ude til havs, og fra øst til vest, hvor den bugter sig ind mellem Sjælland og Falster med sin yderste ende, ligger den udstrakt over en længere spændvidde, mens den er mere indsnævret i bredden mellem nord og syd. På østsiden rejser flere højdedrag sig op i luften, men kæmper forneden mod bølgernes brus. Det højeste forbjerg, som på dansk hedder Møns Klint, træder på en lang strækning ud mod havets bølger og har Tyskland i syne. Øen er heller ikke uden kilder, bække og skove. Den største af skovene hedder Grønved. Der er også nær købstaden Stege en anden, men lille skov ved navn Ulfhaleskov, hvori der engang voksede mange enebærbuske. Ligeledes ligger der i Hjertebjerg sogn en lille og let opad skrånende høj midt i en meget skyggefuld lund ved navn Eghave; den omgives af en kreds af kampesten med en vældig stor sten i midten.

 

Om Stege sogn og i særdeleshed om dets købstad Stege
Til Stege sogn hører for det første købstaden Stege, dernæst nogle landsbyer.

Hvad navnet Stege kommer af
Stege eller Stegø hedder således efter de pæle, som den er bygget oven på. På latin hedder det palus.

 

Byen er meget gammel
Hvornår denne købstad er opstået, og af hvem den er grundlagt, ved man næppe. Dog står så meget fast, at den er nær ved at være en af de ældste købstæder i dette kongerige.

 

Efter at være brændt blev den straks genopført
Efter at den for en stor del var lagt i aske af en tilfældigt opstået brand for to hundrede år siden, forløb der næppe fyrre år, inden den igen stod fuldstændig nybygget, og det af tilhugget egetømmer og af dels brændte sten, dels kridtsten. Tagene blev lavet af hultegl, og endnu står der mange af disse bygninger tilbage, den dag i dag så solide, at de som opføres nu, let overgår dem i holdbarhed.

 

Hvornår den blev befæstet med mure og vold
I året 1533 blev den befæstet fra syd til nord med grave og en vold, på hvilken der igen blev sat en teglstensmur for bedre at holde fjenden ude.

 

Den beskylles af havet
På de andre sider beskylles den af havet, som går forbi byen og danner et nor helt ind til landsbyen Keldby, hvor det nu standser ved et dige af jord. Men i ældre tid havde det skåret øen midt igennem og dannet en havn ved den ovennævnte landsby, hvor der var ly for skibe, undertiden endog for sørøvere, som søgte skjul der.

 

Byens segl, porte og gader
Endvidere har denne købstad i sit segl tre tårne på et skib, ligesom den også har tre porte, alle næsten østvendt. Lige så mange som dem er også hovedgaderne, af hvilke den sydligste går gennem hele byen, dog ikke overalt i lige linie, men hist og her med krumninger eller snoninger. I øvrigt er der mange små stræder, hvor håndværkere, fiskere og andre fattigfolk bor.

 

Nu er en stor del nedrevet
Men hele den bydel, der vender mod nord, er dels lagt øde af fjenderne, dels faldet sammen på grund af borgernes forsømmelighed, så at der dér, hvor der før har stået ret anselige huse, nu enten er bar mark eller også en unyttig ruinhob. Således har de ubestandige tiders uvenlige hærgen ofte ødelagt og omstyrtet det, som engang stod i flor og hæder.

 

Hvor mange dens borgere var førhen
Sikkert nok var Stege her for et århundrede siden en folkerig by, idet den husede femhundrede borgere, af hvilke de fleste ikke kun skaffede sig føden ved sejlads, men derudover også megen velstand. Men da de begyndte at lægge sig efter agerbrug, er deres antal blevet så formindsket, at der nu i hele byen næppe findes hundrede, som kunne opretholde livet uden tiggeri.

 

Dens borgmester og råd
Den har kun én borgmester, men undertiden to, undertiden tre byrådsmedlemmer.

 

Markerne
Købstaden Stege havde i gamle dage ingen marker til at dyrke korn på, men det var borgerne ikke videre kede af, for deres sejlads var mere indbringende for dem. Men i 1632 fik de af vor konge Christian IV, den mark, som hedder Rødsten, hvorpå der kan avles 160 tønder korn. Selvom denne mark tilsås hvert år, yder den dog en rigelig afgrøde.

 

Et kapel på deres marker
Midt på den stod der et kapel, hvoraf nu kun fundamenterne er synlige.