Lollandsbanen

Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab
I 1868 fik Det sjællandske Jernbaneselskab, der anlagde Danmarks første jernbane fra København til Roskilde i 1847, koncession til anlæg og drift af en jernbane fra København til et punkt ved sundet mellem Sjælland og Lolland-Falster, i forbindelse med en bane til Nykøbing Falster.
Dansk erhvervslivs topmand på det tidspunkt, C. F. Tietgen, forhandlede med Det sjællandske Jernbaneselskab om bygningen af Kalundborgbanen, og fik i betaling aktier i jernbaneselskabet og Falsterbanen Orehoved-Nykøbing, som sjællænderne var begyndt at bygge. Derved fik Tietgen kontrollen over Falsterbanen.

 

I 1872 forelå der lov om anlæg og drift af en Lolland-Falstersk Jernbane udgående fra Falsterbanen i Nykøbing, og med forbindelse til Maribo, Nakskov og Rødby og udmundende enten på sydkysten eller vestkysten af Lolland ved dybt vand, så der senere kunne anlægges et havneanlæg. Loven bestemte også, at man måtte godtgøre at man også var ejer af den Falsterske bane for at få koncessionen på banen over Lolland.

 

Det sjællandske jernbaneselskab havde påbegyndt arbejdet på Falsterbanen i april 1871, og var klar til at åbne for trafik d. 22. august 1872. C. F. Tietgen havde jo handlet sig til Falsterbanen, og fik sammen med Privatbanken koncessionen på anlæg af en bane fra Nykøbing over Guldborgsund forbi Sakskøbing og Maribo til Nakskov, med en sidebane fra Maribo til Rødby – samt på driften af disse baner sammen med banen fra Orehoved til Nykøbing.

 

 

I januar 1873 udsendtes opfordringer til at tegne aktier i den lollandske bane. I løbet af sommeren 1873 gik arbejdet i gang og allerede året efter, i 1874, blev banen åbnet d. 1. juli med banen Nykøbing-Nakskov og sidebanen Maribo-Rødby. Da banen var færdig stiftedes Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab.

 

Lollandsbanen, åbnet 1. juli 1874

 

• Nykøbing F.
• Nagelsti
• Øster Toreby
• Grænge
• Krungerup
• Radsted
• Sakskøbing
• Våbensted
• Maribo
• Erikstrup
• Østofte
• Ryde
• Søllested
• Aunede
• Nakskov