Sct. Sørens kilde eller Kippinge kilde, Kippinge

De fleste kilder formåede kun at samle omegnens befolkning, men nogle af Danmarks helligkilder har haft et ry, som er nået ud over hele landet. Kippinge kilde på Falster, der også omtales som Sct. Sørens kilde, regnes for den anden mest berømte kilde i landet. Kilden forsvandt på et tidspunkt, men man har inden for de seneste årtier genfundet det, man tror er kilden, og rejst en rekonstruktion af et kildehus på stedet, lige vest for Kippinge kirke.

I sin storhedstid valfartede folk til Kippinge kilden, ikke så meget på grund af vandet, men på grund af at Kippinge kirke havde "Det hellige sakramente", som var nogle flydende dråber af Kristi blod. Rigskansleren og historieskriveren Arild Huitfeldt (1546-1609) henfører miraklet til kong Hans' tid, i 1492, hvor følgende skete: en spotter var til alters i kirken. Bagefter spyttede han alterbrødet ud, i det han sagde, at det var bagværk fra en bager. Næste gang samme mand var til alters, fløj en strålende fugl, mens præsten stod foran alteret, ind og satte sig på alterbordet, oplod sit næb og forsikrede, at det, præsten havde i sin hånd, var Herrens legeme, og til tegn herpå skulle der vise sig blod på messebrødet, og en kilde skulle udspringe udenfor kirken. Begge tegn opfyldtes, og Kippinge kirke var blevet til et berømt valfartssted.

Tusinder af valfartende, danske og fremmede besøgte kirken, og mange penge og værdifulde gaver blev lagt i kirkeblokken eller på alteret. I Nationalmuseet findes en alterkalk med et kronet "O", der mens at være skænket af kong Oluf, dronning Margrethes søn (1371-1387) ved hans besøg. Andre kongelige personer har også besøgt kirken og vist interesse for den, om end på en mere særpræget måde. Christian II (1513-1523) var altid i pengetrang bl.a. som følge af krigen mod Sverige. Derfor lånte han flere gange ganske betydelige beløb af kirken i Kippinge.
Efter reformationen udtalte biskop Peder Palladius i et skrift fra 1559: "Afgudsdyrkelsen i Kippinge er nu afskaffet, men i stedet er besøgene overfor til en Maria-altertavle i kirken". Om denne altertavle skrev præsten Rasmus Pedersen fra Kippinge i 1617 at: "billedet søges af adskillige nationer og landskaber med deres offer". Samtidig blev Sct. Sørens kilde målet for besøgene, og valfarterne vedblev. "Store skarer ikke blot fra Falster men også fra fjernere egne, ja selv fra udlandet strømmede sammen ved kirken og kilden særlig på Sct. Hans dags tid". (Molbech: Christian IV's breve). Mange kongelige og fornemme personer, bl.a. Christian IV og Kirsten Munk besøgte kirken og kilden. Kongen påstod for øvrigt, at Kirsten Munk gjorde sin reverns for alteret og lagde guldstykker i alterbog og blok, samt bad til gud, at han ville opfylde hendes hjertes begæring, som, påstod kongen, var at blive ham kvit!
Det fortælles, at de af pilgrimmene efterladte stokke og krykker efterhånden fyldte så meget (1541), at præsten beordrede dem til præstegården "til at hede bageovnen". Det blev gjort så grundigt, at præstegården nedbrændte, hvori man så guds straf.
I det hele taget har præsterne ikke altid spillet en heldig rolle ved Kippinge kirke og kilde. Sagnet fortæller om hvordan kilden opstod: "En præst i Kippinge, Hr. Rasmus, byggede en ny præstegård tæt op til kirken. Da præstegården stod færdig, sank den pludselig i jorden. Sammesteds udsprang den berømte kilde. Siden er det blevet talemåde på egnen, når noget pludseligt blev borte: "Det er sunket i jorden som Hr. Rasmus Præstegård"."
Ved besøgene ved kilden skulle forskellig skikke holdes, hvis man ville opnå hjælp fra vandet: man skulle ofre "ulige" penge i kildeblokken eller på alteret, og de skulle være indsvøbt i en klud eller i papir. Jomfru Marias navn skulle nævnes under drikningen af vandet, der ellers skulle foregå i tavshed. Ved midnat var kraften størst. Da skulle den syge undertiden gå 3 gange baglæns om kilden med solen for at opnå en virkning på sygdommen.

Valfarten til kirken og kilden vedblev, selv om gejstligheden rasede mod "den falske tro" at en sådan kilde kunne helbrede de syge. En kapellan fra Nakskov skrev i slutningen af 1600-tallet at: "Kippinge er ingen steder nævnt i bibelen som helligdom, og derfor er det ugudeligt at betragte stedet som sådant".
Valfarten fortsatte dog, bl.a. besøgte Christian V med dronningen og et stort følge d. 27. juni 1697 Kippingen, og "alle gav et anseelig offer".
Endnu i 1743 kan man af optegnelser se, at der indkom 500 rigsdaler i kildeblokken. Ved slutningen af 1700-tallet aftog kildebesøgene, og kilden forfaldt. I 1842 besøgte Christian VIII kirken, og lovede at kilden skulle blive oprenset og istandsat, men det skete ikke. Man glemte siden kildens placering, indtil den blev genfundet i 1964 efter et gammel stik fra Friderik V's atlas. Man rejste et rekonstrueret kildehus af samme type som det oprindelige, i samarbejde med Nationalmuseet.

Marie Grubbe blandt de fattige, der fik hjælp fra Kippinge kirke
Den faldne adelsdame Marie Grubbe endte i starten af 1700-tallet sine dage på Nordfalster som fattig færgekone. I "Regnskabsprotokol for midler indkommet i kirken og i de fattiges blokke i Kippinge 1634-1736", ses hvem der var værdige til at modtage hjælp fra kirken, her i blandt var Marie Grubbe nævnt i flere år:


"Anno 1714 d. 24. Juny St. Hansdags eftermiddag har vi underskrevne sammen med Sognedegnen og Kirkeværgerne været forsamlede i Kippinge Kirke efter sædvane at åbne blokken, så og udtage og tælle, hvad deri fandtes, som var af alle bevidnet til i alt 226 rigsdaler, 1 mark, og 12 skilling, hvoraf strax blev uddelt til de mange nærværende fattige og elendige, nemlig 14, som ey kunde bære sig selv, men var på bør, hver 1 mark, - 11 blinde hver 8 skilling, 27, som falde af Syge a 6 skilling, - 33, som gik paa Krøcker á 4 skilling og endnu til mange andre, som fik 3, 2 eller 1 skilling hver.
Desforuden blev aftalt efter Sædvane til Kippinge og Brarup Sognes fattige 10 rigsdaler, er tilsammen 18 rigsdaler, 1 mark, 14, skilling, hvorefter blev øvrige 208 rigsdaler, 5 mark, 14 skilling, hvoraf Kirkens part er det halve, nemlig 104 rigsdaler,15 skilling, som Kirkecassereren annammede at bruge Kirken til indtægt i dens regnskab, og af de fattiges penge annammede Proust Engberg 40 rigsdaler at anvende til dem, som sædvanligen af ham plejer at annamme Kippingepenge, og de øvrige 64 rigsdaler, 2 mark, 15 skilling tog Kirkecassereren med til Nykøbing at udrede som sædvanligen til dem, som videre skal have noget efter kirkens høye Ansvars Resolution og Anstalt, hvilket hermed under vore hænder attesteres.
Actum ut supra.
signeret Jesper Engberg (herredspræst og magister)
Sigvard Seistorph (sognepræst af Stubbekøbing)
Jes Taysen Tilsen (Casserer for Hans kongl. Mayst. Kirker i Lolland og Falster)
tilligemed degnen og begges kirkeværger
Forbemelte fattiges penge er, som sædvanligt, til efterskrevne uddelt".

Herefter kommer en liste med 63 navne og forkortede adresser, - nogle bor i Nysted, andre i "Naskou"; hr. Anders, skoleholder, bor i Maribo. 21 af personerne får fra 1 - 3 rigsdaler hver, de fleste 1 rigsdaler, men ellers 3 eller 4 mark, mens de øvrige af de 63 får skilling.
Marie Grubbe fik 2 rigsdaler i 1714 (for første gang). 25. juni 1715 er de samme mennesker tilstede i Kippinge kirke og delte ud. Marie Grubbe fik også da 2 rigsdaler og ligeså den 16. juli 1716. Det år blev pengene uddelt lidt senere på grund af store nordiske krig. Fra 25. juli 1717 og fremefter nævnes Marie Grubbe ikke mere.