Sct. Mogens kilde, Mogenstrup

Sct. Mogens kilde i Mogenstrup har før i tiden været én af de berømteste kilder på Sydsjælland. Kilden fandtes i sin tid i Kirkeskoven og lå omtrent nedenfor en malerisk trappe, der fra Næstved-Præstø vejen førte op til kirkegården. Da landevejen i 1824 blev anlagt igennem skoven flyttede grev C. C. S. Danneskjold-Samsøe kilden til sin nuværende placering overfor Mogenstrup Kro, hvor den blev anlagt som springvand i et lille anlæg.

 

Kilden har antageligt været en hedensk offerkilde, som siden er overtaget af kirken, og viet til Sct. Magnus, i folkemunde kaldt Mogens. Både byen (i 1292 kaldt Magnustorp) og kirken og kilden må antages at være viet til Magnus den hellige, der var jarl på Ørnkey-øerne, men i 1115 blev myrdet af sin frænde og medjarl, Håkan Pålssøn. Der berettedes om undere ved hans grav i Kristkirken i Birsa, og 20 år efter fik hans søstersøn Ragnvald Jarl ham dømt hellig. Hans mindedage 15. april og 12. december blev højtideligholdte i hel Norden.

Sct. Mogens kilde blev søgt af folk fra hele Sydsjælland Sct. Hans aften, og i forbindelse med kildebesøget ofrede de penge i den opstillede kildeblok i Mogenstrup kirke. Fra kirkens regnskaber fra 1606-1687 fremgår det, at det mest var fattige, svage og krøblinge, der søgte kildens helbredende vand. Derfor kom der ikke mange penge i kildeblokken, men dog nok til at præsten kunne bekoste en ny klokke, oprensning af kilden og restaurering af kirkens inventar. Resten af de indkomne penge blev uddelt til sognets fattige.
Omkring kilden voksede et meget stort kildemarked op, som blev afholdt d. 24. juni. For de raske ledsagere og andre var det en kærkommen lejlighed til at holde fri og more sig. Der var opslået alskens slags boder, der var alle slags folk: gode og dårlige, fromme og ugudelige, slagsbrødre, handelsmænd, gøglere, spillemænd, løse fruentimmere og vagabonder. Det folkeliv, der udspandt sig på kildemarkedet vakte forargelse blandt de, der følte sig hævet over den slags tant og fjas. De gejstlige forsøgte flere gange at stoppe denne slags kildebesøg, men uden succes.

Langs begge sider af Næstved-Præstø vejen fra kroen og op forbi kirken og ind i skoven var der opslået boder med udsalg af mange forskellige som træsko, lertøj, tobakspiber, tørklæder og værktøj, foruden spise- og drikkevarer. Især honningkager og pandekager solgte godt. Andre attraktioner var tombolaer, karruseller, lirekasser og gøglere. I nogle år var en særlig attraktion en rigtig levende sælhund, der var anbragt i en dyb balje. For 10 øre kunne børnene komme til at se det sjældne dyr.

Alt var dog ikke lytter idyl. Fra 1719 kendes en beretning fra Gisselfeld Birks tingbog, der fortæller en ganske voldsom historie:

"Sct. Hans aften 1719 var rytterne, der lå på Skovgaardsmølle, kommet til kildemarkedet ved Mogenstrup De lå først oppe på en bakke i skoven, drak og hujede og kastede ord til markedsfolkene. Så smed de med ét kjolerne og fór frem med blottede kårder. Først rev de Holmegaards møller af hesten og pryglede ham, dernæst overfaldt de Brandelev mænd og andre bønder, der sad rolige og fornøjede og talte sammen på græsset under træerne. Rytterne fór frem, skreg og slog mændene til jorden. Anders Madsen fra Rønnebæk gav de tre vældige slag i hovedet. Han blev så ilde mishandlet, at, da han blodig og fortumlet tyede ind i kirkehuset, måtte klokkerens Hans Frost binde han hoved sammen med et lommetørklæde, da det var skilt i flere dele. Anders Madsen bad om at låne heste og vogn, at han kunne blive kørt hjem, ellers var han bange for at blive død på marken og da synsmændene kom for at "skåde" ham dagen derefter, kunne de se hjernen røre sig inde i hans hoved, og de troede derfor manden at være dødsens. Da rytterne stormede frem med mod kirken, løb de en gammel kone over ende, og et par vogne, der stod på kirkepladsen, væltede de, huggede tømmerne over for hestene, så disse løb op i marken. 3 til 4 bønder søgte skjul i et af kirkehusene, men aldrig så såre fik rytterne øje derpå, før de råbte til husmanden, der lukkede og låsede sin dør: "Lukker du ikke op, skal vi bryde hvert ben i din syndige krop!" Manden lukkede alligevel ikke op, hvorfor de huggede og slog i døren, så det var synbart i lange tider derefter. En stakkels karl fra Bøgesø, der nogen tid havde været forrykt og fra forstanden, mishandlede de hårdt. Han løb ind hos klokkerens, hvor konen skjulte ham, men straks kom rytterne farende ind i kirkeladen, stak op imod stænget, slog på hylderne og truede kvinden. Da de var gået, førte klokkerkonen karlen over i kirken, hvor hun tørrede blodet af hans sønderflængede hoved og forbandt ham, hjemme i huset turde hun ikke forblive med ham".

I 1882 holdt kildemarkederne op og afløstes af en mere stilfærdig skovtur for sygekassens medlemmer.
Om kildemarkedet i Mogenstrup har Christian Winter digtet i "Hjortens Flugt" fra 1855. Han var vokset op i Fensmark præstegård, men boede i 1855 i en sommervilla mellem Tårbæk og Skodsborg, og har nok haft kildemarkedet omkring Kirsten Piils kilde ved Dyrehavsbakken i tankerne. Man antager dog, at hans barndomsminder om kildemarkedet i Mogenstrup har været medvirkende til beskrivelsen