Sct. Hans kilde eller Rosenkilden, Fakse

Sct -hans _1

Tegning: "Marked 1863"

 

I Hovby findes Sct. Hans kilde eller Rosenkilden, som den også kaldes. Andre kalder den blot for Hovby kilde.
Selve byen Hovby kan engang have været et førkristent kultsted, da navnet menes at have sin oprindelse i et hedensk "hov". Ved de hedenske hovsteder var der nemlig altid en hellig kilde eller lund, hvor religiøse ceremonier kunne holdes med bønner, ofringer og lignende. I kristen tid er det gamle hedenske kultsted sandsynligvis blevet kristnet, og den hedenske offerkilde er blevet til en kristen helligkilde.

 

Der er flere ældre beretninger om valfart til kilden, og der nævnes at man ofrede "ulige" penge i den kildeblok, der endnu står ved kilden.
Kilden var indtil 1838 en almindelig stensat brønd med brøndværk omkring, men dette år blev et kildehus rejst ved kilden. Kildebygningen blev restaureret på privat initiativ i 1980. Kildehuset har pyramidetag og vandet har udløb gennem et metal-slangehoved til en smuk, gammel døbefont af gotlandsk sandsten, der er anbragt i en afrundet kildegrotte, hvortil fører en trappe. I tidens løb har to mejerier og Fakse Vandværk hentet deres vand fra kilden. Det ene vandværk tog navn efter kilden og kaldte sig for "Rosenkilde". I tørre somre har omegnens beboere også hentet vand i kilden.

 

Der findes ingen fyldige beretninger om kildens helbredende evner, men i en optegnelse fra 1914 nævnes det, at i gammel tid lå folk og drak af kilden mod sygdomme præcis kl. 12. Sct. Hans nat.
Ved Hovby er igennem århundreder holdt Sct. Hans kildemarkeder med stor tilslutning fra Stevns. En mand stod ved kilden og skænkede vand i glas mod betaling. Her mødtes alle slags handelsfolk med deres varer, og der var gøgl og drikkeboder. For børnene, der ikke kunne komme med til markedet, sommerens store begivenhed for folk langvejs fra, holdtes et lille marked i Karise.
Ved kilden var der en kildeblok af eg, hvori markedsgæsterne ofrede penge, som bagefter uddeltes til sognets fattige. Syge folk, som rejste langvejs fra for at besøge en klog kone på Præstø-egnen, gjorde gerne ophold ved kilden i Hovby og nedlagde "ulige penge", indpakket i papir og omvundet med tråd, i blokken.
Om kildens navn har forbindelse med det nærliggende gods Rosendal og adelsfamilierne Rosenkrantz og Rosensparre vides ikke.

 

I Faxe Avis var der d. 27. juni 1872 en artikel om Hovby Kildemarked: 

 

Hovby kildemarked har en vis betydning for størstedelen af egnens beboere; til den dag skal alt være færdig, husene hvidtede udvendig som indvendig og stadsen være i orden: trænges der i hjemmet mellem nytår og nævnte dag til et eller andet, hedder det i reglen "Vent til kildemarkedet". Her af har naturligvis alle i en vid omkreds, som har noget at sælge, benyttet sig, og man ser derfor den isolerede grønne plads omkring Hovby kilde hvert år den 25 og 26 juni forvandlet til en driftig og godt besøgt handelsplads. Allerede første markedsdags morgen begynder vandringen til det længselsfuldt ventede kildemarked og op ad dagen bliver markedspladsen næsten ufremkommelig; der spadseres, passiares og gøres indkøb og de forskellige fornøjelser benyttes. Det er et særkende, at de fleste penge sikkert udgives til karruseller, keglebaner, dansen og beværtninger, medens der ikke føles megen trang til nødvendighedsgenstande. Selv det akrobatiske kunstnerselskab, som trods deres uhyggelige fysiognomier og snavsede dragter gør fordring på benævnelsen "Damer og Herrer", gør gode forretninger, hvorfor det sikkert for en del kan takke de ulykkelige småbørn, på hvem de synes at forvride arme og ben, i al fald kan børnenes tilbageholdte tårer og deres mangel på smidighed ikke godt give anden tro. Skulle rette vedkommende ikke være i stand til at forhindre denne tortur mod børn?
Første markedsdag i onsdags var godt besøgt og handlen gik hen ad aftenen ret godt. Der forefaldt så vidt vides ingen uorden - hertil kan vel ikke henregnes kirsebærkræmmerne, der ved deres hæse skrig og påtrængenhed søgte at få alle markedsgængere til at tro, at markedet kun var til for deres skyld, eller at en ekviperingshandler og hans folk på en nærgående måde forfulgte og omfavnede folk langt ned ad markedsgaden for at få dem til at forny deres garderobe. Sligt er vel vanskeligt for opsynet at forhindre, men et forsøg var det dog værd.
Anden markedsdag var, vel nærmest som følge af det ustadige vejr og dyrskuet i Rønnede, kun dårligt besøgt, så handlen gik meget treven.